Tøffe: - EM er meget langt væk for ham

- Mathias Zanka Jørgensens niveau har været meget svingende, og han har slet ikke været den styrmand, som jeg havde forventet, siger Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting

FC København kom med sejren over Randers to point tættere på guldet med ni runder tilbage af mesterskabsslutspillet.

Flere markante udskiftninger og et nyt spillesystem med to angribere var endnu et eksempel på, at Jess Thorup havde rystet posen gevaldigt.

Men FCK-træneren spiller ikke med det system, som han reelt ønsker sig. Han er blevet presset til at spille på den måde, som FC København gør nu.

Det er i hvert fald opfattelsen hos Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting.

Jess Thorup klappede af spillernes indsats i første halvleg mod Randers. Stig Tøfting tror, at FCK-træneren er blevet påvirket til at stille med to angribere, som FCK altid spillede med i tiden under Ståle Solbakken. Foto: Lars Poulsen.
Jess Thorup klappede af spillernes indsats i første halvleg mod Randers. Stig Tøfting tror, at FCK-træneren er blevet påvirket til at stille med to angribere, som FCK altid spillede med i tiden under Ståle Solbakken. Foto: Lars Poulsen.

- Jeg tror, Jess Thorup har skrinlagt sin oprindelige plan, fordi folk omkring ham har fortalt, at FCK skal spille med to angribere.

- Da Thorup tiltrådte i FCK, ville han indføre en tre backkæde i 3-4-3 systemet, det gik han siden væk fra og begyndte at spille med Jonas Wind som falsk ni’er, pointerer Stig Tøfting og slår fast:

- Mod Randers så vi FCK igen med to angribere, som de altid spillede med under Ståle Solbakken. Når jeg ser FCK-truppen, så er det i sandhed også en spillertrup, der er skræddersyet til at spille med to angribere. Men det er i virkeligheden ikke det, som Jess Thorup ønsker sig, påpeger han.

Jess Thorup er blevet presset til at spille med to angribere i FCK. Det mener Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting. Foto: Jens Dresling.
Jess Thorup er blevet presset til at spille med to angribere i FCK. Det mener Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting. Foto: Jens Dresling.
 

Zanka har lavet mange fejl
Markante forandringer mod Randers gav udbytte på kort sigt. Sejr og fint spil før pausen.

Sten Grytebust og Kamil Wilczek kom ind, mens Mathias Zanka Jørgensen samt Karl-Johan Johnsson blev ofret.

- Jeg havde forventet, at når Zanka kom hjem, blev han en styrmand i bagkæden og derved styrkede sit kandidatur til EM-truppen.

- Men det er slet ikke sket. Niveauet hos ham har været meget svingende. Han har lavet rigtig mange fejl.

- På den måde kan man groft sagt sige, at operationen lykkes, men patienten døde, siger Stig Tøfting, der lige nu har svært ved at se Mathias Zanka Jørgensen som kandidat til sommerens EM-trup.

- EM er meget langt væk for ham. Det er jo meget svært at overbevise Kasper Hjulmand om noget som helst, når han sidder ude på bænken.

Til trods for, at FCK hentede to point på guldet i mesterskabsslutspillets første runde, er afstanden otte point. Og det forventer Stig Tøfting ikke, at Jess Thorups mandskab kan hente på de resterende ni kampe.

- Nej, jeg mener stadig, at FC Midtjylland er store favoritter til at genvinde titlen.

- Men alt er naturligvis muligt. Det ser dog ud til, at FCK nok skal vinde otte af de ni resterende kampe. Hvis FCK kan vinde over Brøndby og FC Nordsjælland i de to næste kampe, får vi et spændende opgør 22. april, når de møder FC Midtjylland. Her kan det reelt afgøres om FCK er helt ude af guldkampen, påpeger Stig Tøfting.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ugens optur: FC Nordsjælland!

Det et sgu imponerende, at de med Superligaens yngste mandskab nogensinde – 20 år og 20 dage – kan besejre AGF for tredje gang i sæsonen.

Ugens nedtur: SønderjyskE!

Ni nederlag i de seneste 12 kampe er facit for Glen Riddersholm. Hvis ikke snart de vinder vinderformlen, så er de i nedrykningsfare.

Tøfting: Hvorfor skal spillerne gå forrest?

Tøfting stikker til Gravesen: Vejle rykker ned!

Kvæstet Tøffe i sandal: - Ondt konstant