Tøffe om FCK: Fiasko-sæson!

- Når man tænker på selvforståelsen i FCK, så har sæsonen været tæt på en katastrofe, mener Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting

Se højdepunkterne: FCK taber hjemme til Horsens. Video: Discovery Networks Danmark

Én sejr mod AaB, uafgjort mod Silkeborg og to nederlag mod Esbjerg og Horsens!

Der er på ingen måder grund til at falde på halen over FC Københavns bedrifter her i forårssæsonen.

Det har været pinligt at følge Ståle Solbakkens tropper i Superligaen. Det, der lignede et kapløb mellem FC Midtjylland og FC København, har udviklet sig til, at FCK har kastet håndklædet i ringen.,

Ståle Solbakken får fiaskostemplet i panden fra Stig Tøfting efter en sæson, hvor FCK har udspillet sin rolle for sæsonen tidligt i marts. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
Ståle Solbakken får fiaskostemplet i panden fra Stig Tøfting efter en sæson, hvor FCK har udspillet sin rolle for sæsonen tidligt i marts. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
 

Tæt på katastrofe

- FCK har leveret resultater, der er kommet bag på mig hele sæsonen. Jeg havde ikke forventet, at de ville tabe til Esbjerg og Horsens, jeg havde heller ikke forventet, at de ville besejre Celtic.

- Nu er FCK ude af pokalen og helt ude af mesterskabskampen. Det har været en fiasko-sæson. Ja, tæt på en katastrofe. Specielt når man tænker på den selvforståelse, som de har i FCK. Her er kun guld godt nok, mener Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting.

Den aktuelle europæiske succes kan ikke redde billedet af en sæson, hvor FCK allerede i marts har udspillet sin rolle for at vinde et dansk trofæ.

Det er få uger siden, at Stig Tøfting pegede på, at FCK måske har brug for en turnaround til sommer. Han står ved, at det er et spørgsmål om spillere som Michael Santos og Pep Biel er gode nok til fremtidens FCK.

- Det er et kollektivt kollaps vi har set fra FCK. Helt grundlæggende forbavser det mig at se, hvor lavt bundniveauet har været hos spillerne. Men jeg vil stadig mene, at Pep Biel er en letvægter, og Michael Santos fylder alt for lidt i front.

- Som jeg ser det har kun Karl-Johan Johnsson, Victor Nelsson og Carlos Zeca leveret varen i denne sæson, påpeger Stig Tøfting.

Det er Ståle Solbakkens ansvar, at FCK har haft en elendig sæson. Men fyringstruet er han dog ikke, mener Stig Tøfting. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix.
Det er Ståle Solbakkens ansvar, at FCK har haft en elendig sæson. Men fyringstruet er han dog ikke, mener Stig Tøfting. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix.
 

Ståle står til ansvar
Når man fokuserer på FCK’s nedtur i Superligaen, kan man ikke komme uden om, at pilen i den grad også peger direkte på Ståle Solbakken.

- Det er jo Ståle, der bestemmer alt. Så selvfølgelig har han et meget stort ansvar for nedturen. Han må stå til regnskab for de her resultater. Derfor er det også ganske fornuftigt, han ikke forsøger at bortforklare noget som helst.

- Det er grundlæggende Ståles ansvar, at sæsonen har været en stor fiasko, vurderer Stig Tøfting, der dog ikke mener, at dagene er ved at være talte for Solbakken på Frederiksberg.

- Ståle har jo nøglerne til det hele på Frederiksberg. Det er ikke nemt at finde en anden. Vi har tidligere set, hvor galt det gik, da han var væk et par år. Nu vil jeg også mene, at Ståle har opbygget meget goodwill. Men Ståle kender også det her game: Der skal leveres og i FCK handler det kun om at vinde. Og kommer resultaterne ikke, har det konsekvenser, pointerer han.

-

Ugens optur:

Horsens. Efter tre nederlag i foråret, skabte de sensationen mod FCK. Det var en stærk indsats fra Bo Henriksens fightende tropper.

Ugens nedtur:

FC København. Det var pinligt, energiforladt og tomgangsfodbold, hvad spillerne leverede mod Horsens.

Se også: Ståle lover ændringer: - Grusomt at se på

Se også: Pivringe, FCK: Game over!

Jakob Michelsen er blevet fredet af OB - selvom de potentielt bliver en del af nedrykningskampen. Foto: Jens Dreisling Sport og Spil Det sejler i OB: Her har han spillet fallit!

311 kommentarer
Vis kommentarer