Annonce:
Annonce:

Total tavshed om Wind-fyring

- Ingen kommentarer. Det var svaret, da Ekstra Bladet spurgte ind til fyringen af klubikonet Per Wind ved klubbens træning lørdag

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Lørdag formiddag trænede FC København forud for søndagens Superliga-kamp mod Viborg i skyggen af, at det lørdag morgen kom frem, at team manager og klubikon Per Wind er blevet fyret i FCK.

Fyringen af Per Wind er blevet mødt af kritik fra FCK-fansene, der ikke kan forstå, hvorfor klubben har valgt at afskedige klubikonet, der har været ansat i hovedstadsklubben siden 1999.

Der har været gang i den i FC København, efter at Peter 'PC' Christiansen overtog rollen som sportsdirektør i klubben. Foto: Kenneth Meyer
Der har været gang i den i FC København, efter at Peter 'PC' Christiansen overtog rollen som sportsdirektør i klubben. Foto: Kenneth Meyer
 

Per Wind var ikke selv til stede på træningsanlægget på Frederiksberg, imens Ekstra Bladet var der. Der var dog heller ikke mange svar at hente hos de FCK-folk, der var til stede til træningen.

Per Winds søn, FCK-stjernen Jonas Wind, havde på nuværende tidspunkt ingen kommentarer omkring sin fars afskedigelse i FC København.

Jonas Wind var på træningsbanen lørdag. Den 22-årige angriber havde ingen kommentarer til sin fars fyring. Foto: Kenneth Meyer
Jonas Wind var på træningsbanen lørdag. Den 22-årige angriber havde ingen kommentarer til sin fars fyring. Foto: Kenneth Meyer
 

Annonce:

Heller ikke Nicolai Boilesen, træner Jess Thorup eller sportsdirektør Peter 'PC' Christiansen havde nogen kommentarer til Ekstra Bladet om fyringen af Per Wind efter træningen lørdag.

Rygterne om Per Winds afskedigelse kom allerede frem fredag aften, og lørdag morgen bekræftede Per Wind selv til Ekstra Bladet, at han var blevet fyret i klubben.

Spillerne stod under træningen i lang tid i klynge sammen med træner Rubén Sellés. Foto: Kenneth Meyer
Spillerne stod under træningen i lang tid i klynge sammen med træner Rubén Sellés. Foto: Kenneth Meyer
 

'Det er korrekt, at jeg er blevet fyret. Der er meget, jeg gerne vil sige, men det vil jeg undlade. Det eneste, jeg vil sige, er, at jeg er mega skuffet over klubbens behandling af mig,' skrev Per Wind i en sms til Ekstra Bladet.

66-årige Per Wind blev ansat som målmandstræner i FC København tilbage i 1999. I 2013 skiftede han rolle og blev team manager for klubben, hvor han stod for flere administrative opgaver omkring førsteholdet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: