Trods krise: Ståle vader i tilbud

Ståle Solbakken elsker sit job i FCK, også selv om resultaterne svigter. Han ser dog strategiske udfordringer

Ståle Solbakken og hans spillere blev søndag aften overhalet af AGF i jagten på sølv. Video: Discovery Networks Danmark.

FC København-manager Ståle Solbakken har otte gange ført klubben frem til det danske mesterskab.

Selv om guldet glipper i denne sæson, hvor FCK er inde i en bølgedal, så er der tilsyneladende interesse for nordmanden fra udlandet.

- Jeg har sagt nej til en masse klubber i de sidste fem-seks-syv måneder. Helt frem til nu har jeg fået tilbud, siger Solbakken, der er i gang med sine anden periode i FCK.

Den 52-årige nordmand blev hentet retur til FCK i 2013 efter en afstikker til tysk og engelsk fodbold. Da han vendte tilbage til København, rejste konen ikke med til Danmark.

- Nu har jeg fået familien hertil, jeg trives godt, og jeg elsker at tage på arbejde hver dag.

- Jeg elsker ikke dette, siger han og henviser til samtalerne med journalister, men FCK-chefen skynder sig at tilføje, at 'man må tage det sure med det søde'.

Se også: Bendtners hede Superliga-drøm

Tilbuddene fra udlandet er kommet fra klubber, der er sammenlignelige med FCK, forklarer han.

- Det er fra klubber, der skal vinde ligaerne i mindre lande, eller klubber som håber på at bygge noget op, så de kan vinde ligaen i fremtiden, siger Ståle Solbakken.

Han afviser, at han har overvejet at tage afsted.

Artiklen fortsætter under billedet..

Ståle Solbakken er en attraktiv mand trods de svingende resultater. Foto: Lars Poulsen
Ståle Solbakken er en attraktiv mand trods de svingende resultater. Foto: Lars Poulsen
 

Søndag tabte FCK med 2-4 på eget græs til AGF, og københavnerne måtte samtidig afgive andenpladsen til gæsterne fra Aarhus.

Ståle Solbakken erkender, at FCK er i gang med en sæson, hvor tingene ikke lykkes, som han ønsker det.

- Det er hårdt at være spiller i FCK, når man ikke vinder fodboldkampe.

- Jeg kan også godt forstå, at tilskuerne er frustrerede, siger han.

Nordmanden slår dog fast, at han har opbygget en vis rutine i at stå imod de dårlige perioder.

- Nu har jeg været i klubben i 11-12 år, og vi har været i den her situation hvert andet eller tredje år - så kommer der sådan en periode, forklarer FCK-manageren.

- I sidste sæson vandt vi stort set alle kampe, og nu er det ikke så mange kampe, vi vinder. Jeg kan pege på mange årsager til det, siger han.

Skader til en lang række profiler som Jonas Wind, Viktor Fischer, Dame N'Doye og Nicolai Boilesen er en del af forklaringen.

FCK er i gang med en intern undersøgelse, der skal afdække, om nogle af skaderne kunne være undgået.

Trods de svigtende resultater forklarer Ståle Solbakken samtidig, at han ser et stort potentiale i truppen, så han er ikke så bekymret for det nuværende hold, når han kigger fremad.

Spillere som Mohamed Daramy og Victor Nelsson har på grund af skader fået masser af spilletid, og det vil gavne FCK i de kommende sæsoner, vurderer FCK-manageren.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Ståle Solbakken er mere bekymret for den overordnede strategi, der består af tre dele.

- Vi skal vinde DM-guld, vi skal i Europa og vi skal sælge spillere for mange millioner kroner, og hvis det hjul skal køre rundt, så skal der være fuld kraft på alle tre fronter, siger han.

- Vi er strategisk udfordret. Det handler om, at vi skal tiltrække spillere, der er gode nok til at spille i Europa, så vi kan sælge dem bagefter og få hjulet til at køre rundt, samtidig med at vi vinder DM-guld.

FCK-manageren forklarer, at større tv-aftaler i belgisk, hollandsk, østrigsk og schweizisk fodbold presser FCK, når de forsøger at lokke spillere til.

- Det betyder, at vi skal tage yngre og yngre spillere ind, og risikoen bliver derefter, forklarer Solbakken.

- Så bliver vi udfordret i en sæson som denne.

FCK indtager tredjepladsen - et point bag AGF - med to spillerunder tilbage af sæsonen. Holdet skal i denne uge på besøg hos AaB, inden FC Nordsjælland kommer på besøg i sidste spillerunde.

Sådan så det ud, da GF-fans gik amok. Foto: Screenshot AGF - 20. jul. 2020 - kl. 18:45 AGF-profil deltog i vild jubelrus: - En vild og vanvittig oplevelse

Evander og (i midten) og Onyeka (th.) koster 75 mio. kr. stykket. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen Indefra: Mestre kræver kassen for stjernesalg

Tre mesterskaber på seks sæsoner. FC Midtjylland er blandt de helt store i dansk fodbold. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil FC Midtjylland-boss stikker til FCK: Ståles onemanshow

235 kommentarer
Vis kommentarer