TV-show baner vejen for eks-FCK's comeback

Den tidligere FCK-spiller Elrio van Heerden genoptager fodboldkarrieren efter succesfuld deltagelse i et TV-program

Van Heerden i duel med Brøndbys Thomas Rasmussen i Royal League...! (Arkivfoto: Jens Dresling)
Van Heerden i duel med Brøndbys Thomas Rasmussen i Royal League...! (Arkivfoto: Jens Dresling)

Den mest berømte sydafrikaner i FC Københavns historie er og vil formentlig altid være Sibusiso Zuma, men de fleste kan nok også huske Elrio van Heerden, der tørnede ud for FCK fra 2002 til 2006.

Van Heerden havde langt fra lige så stor en karriere i FCK som Zuma, men offensivspilleren havde alligevel sine øjeblikke i den hvide trøje.

Elrio van Heerden er i dag 32 år, og han har ikke været tilknyttet en klub siden 2012, hvor han forlod Golden Arrows.

Det har med andre ord været antaget, at sydafrikaneren for længst har stillet støvlerne på hylden.

Nu gør han imidlertid et nærmest vanvittigt comeback. Næsten fire år efter, at han spillede sin seneste kamp, er van Heereden tilbage på grønsværen.

Den tidligere FC København-spiller får i dag en halv time på banen for belgiske Lommel United i en testkamp mod Lokeren.

Elrio van Heerden er til prøvetræning i Lommel, og den plads har han såmænd sikret sig via et belgisk TV-program.

Sydafrikaneren deltog i programmet 'Fanatico', der følger en række håbefulde fodboldspillere på jagt efter en klub, og i den forbindelse fik Lommel øjnene op for Elrio van Heerden, som altså i disse dage viser sig frem i klubben med henblik på en kontrakt.

Elrio van Heerden nåede at spille 26 Superliga-kampe for FC København.

Han står noteret for fire scoringer og otte assists.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere