Umuligt at hente 11 point? Nej, én Superliga-klub har lavet miraklet

FC København er efter derby-nederlaget til Brøndby 11 point efter ærkerivalen i tabellen, men det betyder ikke nødvendigvis et farvel til guldet. I sæsonen 2011/12 smed FCK selv et endnu større forspring væk

Studie: Analyse af Brøndbys sejr i derbyet med Gisle Thorsen og Mads Glenn Wehlast.

Ingen i FC København kommer til at afskrive muligheden for at blive mestre, før det er en matematisk umulighed at genvinde guldet.

Men Ståle Solbakken gik efter 0-1-nederlaget til Brøndby i Parken så langt, som man kan tillade sig som FCK’er.

Den norske manager sagde ikke, at løbet var kørt, men han konstaterede, at det nu ville blive 'ekstremt vanskeligt', og at mesterskabet ikke skulle være et tema for FCK lige nu.

11 point er københavnerne efter førende Brøndby, men historien viser, at det trods alt er for tidligt helt at skrive de forsvarende mestre ud af guldkampen.

For faktisk er det tidligere lykkedes et hold at indhente et endnu større forspring og blive mestre. Det burde de om nogen vide i kontortårnene på Østerbro.

I sæsonen 2011/12 cruisede Roland Nilssons FCK mod det, der lignede et stensikkert mesterskab. Ti kampe inde i sæson havde ’Løverne’ hentet 28 point og havde et forspring på ti point til nærmeste forfølger.

Helt nede på femtepladsen - FCK’s aktuelle placering i Superligaen – lå Kasper Hjulmands FC Nordsjælland. 12 point efter FCK.

Alle sendte på det tidspunkt mesterskabet til hovedstaden, men det endte alligevel i Farum.

Nordsjællænderne tog guldet med et forspring på to point til FCK, som halvvejs fyrede svenske Nilsson og satte sportsdirektør Carsten V. Jensen på trænerbænken.

FC Nordsjælland var tolv point efter FCK i sæsonen 2011/12, men vandt alligevel guld. Foto: Lars Poulsen
FC Nordsjælland var tolv point efter FCK i sæsonen 2011/12, men vandt alligevel guld. Foto: Lars Poulsen

Ekstra Bladet har gravet dybt i statistikken og set på de 22 Superliga-sæsoner, hvor der er blevet givet tre point for en sejr.

FC Nordsjællands er det hold, der har hentet det største forspring, men flere gange har et kommende mesterhold hentet både otte og ni point i løbet af sæsonen.

Og i sæsonen 2001/02 var FCK tæt på at vinde mesterskabet, selv om de efter 19 runder var hele ti point efter suveræne Brøndby. Klubben fra Vestegnen endte med at snuppe guldet, men kun i kraft af en bedre målscore end rivalerne.

Da FCK vandt mesterskabet i 2015/16-sæsonen, var de også i problemer i starten af sæson. Efter syvende runde var de otte point efter FC Midtjylland.

FCK havde dog en udsat kamp mod Randers FC, og da den blev vundet, var afstanden til midtjyderne ’kun’ fem point.

Nu har de ti point op til FCM og 11 til Brøndby, så det er noget af et bjerg, der skal bestiges, hvis der skal blive guldfest i hovedstaden til sommer.

- 11 point er meget, men vi mødes flere gang, og jeg håber, at vi kan komme tilbage. Der er 21 kampe igen og stadig mange point at spille om.

- Der er kommet mange nye spillere, og det tager tid. Det er ikke så nemt, og vi mangler stadig noget, men ligesom i sidste sæson skal det nok blive godt, siger målmand Robin Olsen, der i sæsonens 15 første kampe har lukket 17 mål ind.

Skuffede FCK'ere forlader banen efter 0-1-nederlaget til Brøndby. De forsvarende mestre er 15 runder inde i turneringen 11 point efter ærkerivalen. Foto: Lars Poulsen
Skuffede FCK'ere forlader banen efter 0-1-nederlaget til Brøndby. De forsvarende mestre er 15 runder inde i turneringen 11 point efter ærkerivalen. Foto: Lars Poulsen

Til sammenligning lukkede han og FCK blot tyve mål ind i 36 kampe i sidste sæson.

FC København hentede i sidste sæson 84 point, og for at gøre det bedre i denne vil det kræve, at de vinder de resterende 21 kampe. Det vil give dem 85 point…

Både Brøndby og FC Midtjylland har et snit på over to point per kamp i denne sæson, og kan de holde det niveau, står de til at slutte på henholdsvis 79 og 76 point, og det vil ikke efterlade mange muligheder til FCK.

For tre år siden stod københavnerne i en lignende situation og var efter 15. runde 11 point efter førende FC Midtjylland. Ståle Solbakkens mandskab formåede at hente noget af det tabte, men sluttede alligevel fire point efter midtjyderne.

Uheldige eller ufarlige? Derfor halter FCK

Fnyser af Bendtner og Rosenborg-stjernerne: Det er pinligt!

Rystet politiformand om FCK-banner: Hvad er det for et samfund?

Derfor holder Brøndby lav profil om mesterskabet

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.