Ung Rooney forklarer forbudt FCK-skifte

14-årige Rooney Bardghji kaldes et af de største talenter i Malmö i moderne tid. Nu forklarer han, hvorfor han skiftede til FCK

FC København har snuppet et af Malmös største talenter i moderne tid. Foto: Lars Poulsen
FC København har snuppet et af Malmös største talenter i moderne tid. Foto: Lars Poulsen

Jonas Wind og Mohamed Daramy er i øjeblikket de eneste i FCK-truppen, der har spillet ungdomsfodbold i klubben.

Men løverne gør, hvad de kan for at finde fremtidens stjerner. I starten af juli var de således forbi Øresunds-rivalerne fra Malmö FF og snuppe den blot 14-årige Rooney Bardghji, der beskrives som 'et af de største talenter i Malmö i moderne tid'.

Nu forklarer unge Rooney i et interview med svenske Expressen, hvorfor han skiftede.

- Jeg var i Malmö FF i halvandet år, og det var fantastisk, og jeg har lært meget. FCK føles dog rigtigt for mig, siger Rooney.

- De har en plan for mig, som jeg tror meget på. Jeg har også følelsen af, at kampene i Danmark er hårdere, og for at jeg fortsat kan udvikle mig, så behøver jeg hårdere kampe, men det var virkelig ikke en let beslutning, siger Rooney.

Lørdag spillede Rooney Bardghji sin første kamp i FCK-trøjen og med 10-tallet på ryggen lavede han dette glimrende mål...

Rooney Bardghji er af syrisk afstamning og kom til Sverige fra Kuwait i 2012 sammen med sin fire år yngre lillebror Rayan og mor Rola, mens far Samir, der også har været en god fodboldspiller, kom fem år senere.

Som helt lille spillede Rooney i Kallinge SK og Rödeby AIF, men i januar 2019 kom han til Malmö FF, hvor han i efteråret scorede på U17-holdet og allerede har spillet på klubbens U19-hold.

Rooney Bardghji taler både svensk og arabisk og kommer fra det kommende efterår til at gå i dansk skole, mens han altså bliver boende hos familien i Limhamn og bliver kørt frem og tilbage af farmand.

Rooney har allerede været i træningstøjet for FCKs U19-hold, selvom han selv mener, at det er U17-holdet han skal starte på...

Idolet har altid været Messi.

- Jeg er en offensivspiller, og jeg forsøger at spille som ham, siger Rooney.

- Helt fra lille har jeg haft som mål at blive Sveriges bedste fodboldspiller, og det håber jeg fortsat på at blive, siger Rooney.

Målet er en dag at ende i FC Barcelona, og træneren for Malmös U19-hold, den tidligere AGF'er Jeffrey Aubynn, beskriver ham da også som en spiller med god spilforståelse, god teknik, der kan afslutte med begge ben og kan spille både på kanten, som 10'er og som angriber.

FC København og Malmö FF har længe haft et betændt forhold til hinanden grundet den geografiske og sportslige nærhed.

Da skiftet blev en realitet var Malmö-sportschef Daniel Andersson heller ikke helt begejstret.

- Det føles selvfølgelig ikke så godt, sagde Andersson til Fotbolldirekt ved skiftet, mens han forsøgte at forklare, at det ikke betød så meget, at det lige var FCK, han røg til.

- Han synes vel, at deres plan er bedre for ham, og det selvfølgelig virkelig ærgerligt, lød det.

Malmö har danske Jon Dahl Tomasson som cheftræner og tabte tidligere på ugen den svenske pokalfinale.

Tidligere har det været fremme, at FCK allerede inden Rooneys skifte til Malmö forsøgte at snuppe ham, men dengang var det ikke muligt.

Det gik voldsomt for sig, da Malmö FF senest var i Parken. Civilklædte betjente gik alt for hårdt til de svenske fans og fik efter et lang juridisk proces kritik af statsadvokaten. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Ondt blod på tribunen: - FCK er en fjende
 

Se også: Ændrer 110 år gammel tradition: - Fanger der slipper ud af fængslet

 Se også: Ville købe Brøndby-spiller en time efter debut

 

73 kommentarer
Vis kommentarer