Uro i kulissen: Millionkrav splittede FCK-trup

Der har hersket stor uenighed blandt en række FCK-spillere, om man skulle holde fast i et millionkrav gennem Spillerforeningen

FCK-spillerne har ikke været enige alle sammen om de skulle kræve penge af FCK i en ny sag. (Foto: Lars Poulsen)
FCK-spillerne har ikke været enige alle sammen om de skulle kræve penge af FCK i en ny sag. (Foto: Lars Poulsen)

Den nye 'feriepengesag', der har rumsteret i FC København de seneste måneder, har delt vandene i FCKs omklædningsrum.

Ekstra Bladet har talt med tre FCK-spillere, der kan berette om stor uenighed mellem flere af spillerne i sagen. Især mellem hovedparten af FCK-truppen og så den lille gruppe af spillere der har holdt fast i at få flere penge gennem Spillerforeningens dialog med FC København.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er bølgerne gået højt i en periode, fordi både flere spillere fra truppen samt FCK-ledelsen opfattede det som illoyalt at gå med på Spillerforeningens krav.

Se også: Feriepenge på spil igen: FCK truet med millionkrav af egne spillere

En FCK-spiller ønsker at være anonym, fordi det kan skade hans position i truppen at udtale sig.

- Det er klart, at folk ikke har været enige om det hele. Mange mener jo, at de har fået det, de har aftalt med klubben, mens andre mener, at regler er regler. Det har givet lidt gnidninger. Der har været en sag, men den er ude af verden nu, siger spilleren.

Hos FCKs ledelse har man ifølge Ekstra Bladets oplysninger også været irriterede over at skulle bruge ressourcer på denne sag, da man klart mener, at spillerne har fået lige præcis det, som der blev aftalt i forhandlingerne.

Se også: Tæsk til klubberne i feriepenge-sagen: Så stor blev regningen

Spillerne, deres agenter og jurister har alle haft kontrakterne til gennemlæsning før de underskrev dem. Derfor er det blevet kaldt "grådigt", at en lille gruppe spillere har stået fast på, at hente et ekstra beløb hjem på den fodfejl, som der er blevet begået i FCK-administrationen.

Da FC København fik vished om, at det i sidste ende kun omhandlede en lille gruppe spillere, så valgte man den hurtige løsning med et forlig i stedet for en retslig proces.

43 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere