Skader har ødelagt meget for Danny Amankwaa i FC København. I sæsonen 2014/2015 spillede han 23 kampe for løverne i Superligaen og var for alvor ved at bide sig fast, men så blev han skadet, og da han kom tilbage, blev han skadet igen.
Siden er det ikke lykkedes Danny Amankwaa at få fodfæste i FC Københavns startopstilling, og selv om han har været skadesfri i denne sæson, er det blot blevet til spilletid i seks Superliga-kampe - heraf en enkelt fra start.
Det er lige lidt nok for den 23-årige offensivspiller.
- Jeg er overhovedet ikke tilfreds. Jeg føler, at jeg er god nok til at spille. Jeg har haft en del skader, men jeg føler, at jeg er, hvor jeg skal være nu, så vi må se, om det ændrer sig. Jeg er tålmodig og tror rigtig meget på mig selv, så det er selvfølgelig pisseirriterende, at jeg blev skadet, så andre kunne komme til. Men jeg har gjort alt, hvad jeg kan for at komme tilbage, og jeg synes, jeg har gjort det godt. Så mængden af spilletid er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, siger Danny Amankwaa til tipsbladet.dk.
Er et klubskifte i dette transfervindue en mulighed?
- Hvis det rette byder sig til, siger jeg selvfølgelig ikke nej. Jeg vil altid lytte til de tilbud, jeg får, siger Danny Amankwaa, der har kontraktudløb i FC København efter denne sæson, men endnu ikke er gået i dialog med løverne om fremtiden:
- Vi må se, hvad der sker. Vi tager det stille og roligt.
Dansk Folkeparti raser over Ståle: 'Han fordærver vores land'
SE AMANKWAA DYSTE MED RIVAL PÅ RATINGS I FIFA 18:
Superliga-topscorer afslører: Derfor sagde jeg nej til Brøndby
FC København har sagt farvel til Benjamin Verbic i vinterpausen. Sloveneren er solgt til Dynamo Kiev, og det efterlader en ledig plads på venstre midtbane i Ståle Solbakkens 4-4-2-formation.
Den har Danny Amankwaa udset sig.
- Det er ikke skidt for mig, så jeg øjner selvfølgelig hans plads. Verbic er en rigtig god spiller, og han var god at have i omklædningsrummet, så vi vil savne ham, men det kan være, at hans skifte er min store chance, lyder det fra FCK-spilleren.
Danny Amankwaa står noteret for 68 Superliga-kampe og et mål for FC København.
Ydmyget af Barcelona: Se dansker med årets fejlaflevering!
Tidligere FCK-spiller stopper karrieren
Forklarer chokskiftet: 'En overscoring på det lokale diskotek'
Ruster sig til fremtiden: FCK henter midtbanetalent
Også den serbiske midtbanespiller Uros Matic, 27 år, kan tænkes at skifte klub. Han har efterhånden oplevet en del i sin korte tid i FC København.
Det er bare et år siden, at han blev hentet til de danske mestre som afløser for Thomas Delaney, men efter en fin start røg Uros Matic ud af holdet og har siden kæmpet for at komme tilbage i startopstillingen. I løbet af det forgangne år har Matic vundet The Double og spillet masser af europæisk for FCK, men han er også gledet væk fra idealopstillingen.
I denne sæson har han spillet bare ni Superliga-kampe for FCK i, kun fire af dem fra start, så spørgsmålet er, om Uros Matic' tid i København er ved at være forbi.
SE MATIC' 3-ÅRIGE SØN DIRIGERE FCK-FANSENE I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN
Det kunne godt ligne, at Matic også i foråret er i FCK, for Ståle Solbakken talte om andre navne som Youssef Toutouh og Kasper Kusk, da FCK havde træningsopstart tidligere i ugen. Spillere, som kan skifte væk fra FCK, hvis den rigtige mulighed byder sig for klub og spillere.
Matic' agent, Frank Schreier, vil ikke tage del i spekulationen om, hvorvidt midtbanespillerens tid i FCK er ved at være forbi. Omvendt vil han heller ikke lukke helt ned for snakken.
- Uros er en af de bedste spillere, jeg har haft. Han var rigtig god i sidste sæson, men i den her sæson ser det ud til, at der har været nogle problemer med systemet i forhold til Uros og København. Vi må se, hvad der sker, siger agenten til tipsbladet.dk.
FC København har flere gange indskiftet Matic til en af fløjpositionerne, og det er ikke her, serberen er bedst. Han er bedst inde i maskinrummet som en boks til boks-midtbanespiller, der har en masse energi at brænde af.
- Der lader til at være nogle problemer i FCK, men jeg kan ikke sige, hvad de problemer er. Det er en klub, der skal blive mester og spille med internationalt hvert år. Jeg håber, han kommer tilbage på holdet, for han er 100 procent professionel, og jeg ved, at han er i rigtig god form. Han har trænet meget hen over julen, siger Frank Schreier.
Uros Matic har kontrakt med FC København frem til sommeren 2021.
Stoppede pludselig karrieren i FCK: Nu har han kæmpe succes i ny rolle
Fire års flirteri: FCK tvivler på ønskespiller
Sådan handler FCK, Nordsjælland og Helsingør i transfervinduet