Uventet fængsel til danske fodboldbøller: 'Det er alvorlige sager'

35 personer er blevet sigtet for 230 lovovertrædelser i forbindelse med sidste års pokalfinale i fodbold

Politiet i arbejde til pokalfinalen. Foto: Jens Dresling
Politiet i arbejde til pokalfinalen. Foto: Jens Dresling

Det gik vildt for sig efter sidste års pokalfinale i fodbold mellem ærkerivalerne Brøndby og FC København, der blev spillet i Parken 25. maj.

Stolesæder blev kastet efter politiet, der tog kniplerne frem for at stoppe volden. Urolighederne fortsatte i løbet af aftenen flere andre steder i byen.

Efter at have kigget videomateriale igennem fra både Parken og politiets egne kameraer, er der nu blevet rejst 230 sigtelser mod 35 personer, oplyser Københavns Politi.

- Det er alvorlige sager, vi er ude i her.

- Det handler om vold mod politiet, grov vold og grov forstyrrelse af den offentlige orden, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass, der har stået i spidsen for efterforskningen i forbindelse med urolighederne.

Indtil videre er 15 personer tiltalt. Tre af dem har fået deres sag afgjort i retten.

To tidligere ustraffede personer har fået domme på ni måneders fængsel, blandt andet for grov vold mod politiet og grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.

Begge domme er blevet anket.

Den sidste sag endte med en dom på tre måneders betinget fængsel til en 16-årig dreng for blandt andet at deltage i slagsmål og forstyrre den offentlig ro og orden.

Artiklen fortsætter under billederne

Politiet måtte rykke ind i forbindelse med pokalfinalen.
Politiet måtte rykke ind i forbindelse med pokalfinalen.

Romerlys på tribunen i pokalfinalen.
Romerlys på tribunen i pokalfinalen.
 

Politiet i arbejde til pokalfinalen. Foto: Jens Dresling
Politiet i arbejde til pokalfinalen. Foto: Jens Dresling
 

De resterende sager skal for retten i løbet af foråret.

Fælles for mange af sagerne er, at de sigtede ikke har været klar over, hvor alvorlig en forbrydelse det er at begå vold mod politiet, siger Knud Hvass.

- I forbindelse med afhøringer har mange spurgt, hvor stor en bøde det ville resultere i.

- Folk har altså ikke troet, at det kunne ende med en fængselsdom, siger Knud Hvass.

Der opstod ligeledes voldsomme uroligheder, da Brøndby i august tog imod FCK hjemme på Brøndby Stadion.

Her opstod der sammenstød med FCK's fans og politiet, efter at Brøndby bragte sig foran 1-0 med kort tid tilbage af kampen.

Søndag mødes FC København og Brøndby igen i Parken i den danske pokalturnering. Kampen fløjtes i gang 12.30.

Per Nielsen er den seneste Brøndby-kaptajn, der har løftet mesterskabstrofæet på Vestegnen. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Her er Brøndbys mestre i dag: Jordomrejse, bar-ejer og gymnasielærer

Se de flotteste derby-tifoer her:

FCK-tilhængere på vej til kamp mellem Brøndby og FCK i Parken, da de to rivaler mødte hinanden i pokalfinalen sidste år. Foto: Benjamin Kürstein DBU Pokalen - 25. sep. 2017 - kl. 16:38 FCK og Brøndby i pokaldrama: Derfor kræver politiet 'frokost-ordning'

Se også: Efter hooligan-vanvid: Derfor er dansk ekspert overrasket

Ulrik Balling hænger skrigende i luften efter et spark af Viborgs Carsten Dethlefsen. Viborg-spillerne huskes som en af de hårdeste hunde i Superligaens historie. Foto: Viggo Landau Sport og Spil Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag

144 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere