Vildt drama: - Der blev spyttet og kastet med pølser

Klappen gik ned for FCK's Kamil Grabara, der sparkede en bold mod AaB's fans. Nicolai Boilesen forsvarer sin keeper og skyder på fansene

Nu reagerer Thorup på Grabara-provokation: 'Vi skal ha´ en snak' - Se interviewet her

Du kan se Grabaras reaktion mod AaB's fans nederst i artiklen

FC København gik i Superliga-vinterhi med en fornem præstation i Aalborg, hvor løverne satte nordjyderne godt og grundigt på plads i topkampen.

Men det var bestemt ikke uden drama, at FCK gik på vinterferie.

For med kort tid tilbage af kampen i Aalborg, opstod der voldsom tumult i FCK-feltet, hvor Davit Khocholava lå og ømmede sig. Dramatikken opstod dog først, da Kamil Grabara tog bolden og tyrede den ud i nettet mod AaB-fansene på Vesttribunen.

Det fik sindene i kog hos begge mandskaber.

Ekstra Bladet ville gerne have spurgt Kamil Grabara til episoden, men han blev nægtet at tale med den skrivende presse.

Grabara tænder af og sparker bolden mod AaB-fans - dommer kvitterer med gult kort

Det blev i stedet Nicolai Boilesen, der som en træt travhest blev ført frem i den blæsende spillertunnel under Aalborg Stadion.

- Davit lå og havde oprigtigt ondt, men der blev kastet alt muligt på banen efter ham. Der blev både spyttet og kastet med stadionpølser.

- Så reagerede Kamil på det og lod sig provokere. Det er selvfølgelig ikke professionelt, men jeg kommer ikke til at stå her og give ham et rap over nallerne, for jeg synes, der er grænser for, hvad man skal finde sig i.

- Bare fordi du betaler 100 kr. for at komme ind og se en fodboldkamp, så giver det dig ikke ret til at opføre dig som et menneske i et bur.

 

- Så du synes, Kamil Grabaras opførsel kan forsvares?

- Jeg synes ikke, man skal finde sig i hvad som helst, men dommeren gav ham et gult kort, og så er det, hvad det er, lød det fra Nicolai Boilesen.

FC Københavns venlige pressemand, Jes Mortensen, havde sørme også givet tilladelse til, at Jess Thorup stillede sig an for at svare på spørgsmål.

FCK-træneren var da også ganske diplomatisk.

- Jeg har ikke talt med Kamil om det, men vi er mennesker, der reagerer med følelser. Men altså, generelt så skal vi have fokus på de ting, der foregår på banen. Uanset hvad AaB-fansene måtte have provokeret med, så skal vi holde os for gode til at svare igen, sagde Jess Thorup.

I tv-studiet efterfølgende erkendte cheftræner Jess Thorup, at opførslen slet ikke hørte hjemme på en fodboldbane.

- Det er jeg jo ikke tilhænger af, at vi på den måde gør noget, der kan misforstås i forhold til modstandernes fans. Vi skal fokusere på det, vi kan gøre noget ved, og det er det inde på banen.

- Vi har været igennem en uge, hvor vi har haft møder om lidt og hvert. Og det er klart, når jeg ser sådan nogle ting, jeg så det ikke i kampen, men nu ser jeg det her for første gang, at det kommer til at være med i en af de samtaler, som jeg har med Kamil, som jeg altid har efter kampene. Så er det klart, at jeg er nødt til at røre ved sådan nogle ting her, sagde træneren.

I AaB-lejren var det Kristoffer Pallesen, der fik et gult kort for bataljen, da han røg i clinch med Kamil Grabara. Det mente juristen, der var lovligt hårdt dømt af Jakob Kehlet.

- Grabara sparkede bolden ud mod vores fans, og det reagerede vi på. Der var nok også lidt frustration i det fra vores side. Men hvorfor jeg lige fik et gult, det forstår jeg ikke, da jeg kom ind i det til allersidst...

Kamil Grabara lavede i øvrigt også et drop, der gav en AaB-scoring:

Kom tæt på både agent Niclas Jensen og FCK-legenden Dame N'Doye i 'Agenterne'. Særligt en episode fik agentens hjerte til at springe et slag over.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.