Wilczek lokket af monsterløn

FC København belønner Kamil Wilczek for, hvad han tidligere har bevist for Brøndby i Superligaen - polakken menes at få 11-12 mio. kr. over tre år

Kamil Wilczek giver første interview efter skifte til FCK. Video: Philip Davali

Det kan godt være, at Kamil Wilczek kommer til at opleve mange utilfredse Brøndby-fans på sin vej de kommende tre år i København. Men han kommer med garanti ikke til at gå sulten i seng.

Polakken har sikret sig selv og sin familie økonomisk langt ud i fremtiden med den aftale, han netop har indgået med FC København.

Den treårige aftale, der løber frem til sommeren 2023, står, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, til at indbringe Kamil Wilczek i omegnen af 11-12 mio. kr. i kontraktperioden. Det gælder løn og sign-on-fee som typisk udbetales i forbindelse med kontraktunderskrivelsen.

Det er en stor aftale efter danske forhold, men det viser samtidig nogle af de enorme muskler, som FC København har i forhold til hovedparten af rivalerne i Superligaen.

Brøndby kunne ikke være med. Klubben var heller ikke interesserede i at hente Wilczek tilbage. Der dukkede i hvert fald aldrig et tilbud op hos Wilczek fra sin tidligere arbejdsgiver på Vestegnen.

FC København har ikke betalt 900.000 euro (6,7 mio. kr.), som den tyrkiske klub følte trang til at melde ud. Ståle Solbakken afviste i hvert fald det beløb. Der er tale om et lavere beløb. Det menes, at være i niveauet fire mio. kr., hvor bonusser kan betyde, at prisen kan havne i omegnen af 5-5,5 mio. kr.

Kamil Wilczek var en anelse sammenbidt, da han mødte pressen for første gang iført en FCK-trøje. Men han forventer, at Brøndbys fans respekterer hans skifte. Foto: Philip Davali.
Kamil Wilczek var en anelse sammenbidt, da han mødte pressen for første gang iført en FCK-trøje. Men han forventer, at Brøndbys fans respekterer hans skifte. Foto: Philip Davali.
 

Millioner frigivet
Ståle Solbakken har handlet hurtigt efter skilsmissen med klubikonet Dame N’Doye for nylig.

Dialogen med Kamil Wilczek har faktisk kun stået på nogle få dage. Men FCK-manageren blev hurtigt overbevist, da Wilczek var dedikeret til projektet. Og så havde nordmanden pengene, fordi de var frigivet, da det endte med et brud med N’Doye.

N’Doye var en af de bedre betalte i FC København.

En stor del af de penge har nu fået ben at gå på med aftalen med Kamil Wilczek.

Den 32-årige polak sniger også ind i det øverste del af lønhierarkiet hos FC København med den treårige aftale, han har indgået med klubben.

Han er stadig et stykke fra Superligaens bedst lønnede Andreas Bjelland, der får en månedsløn på 750.000 kr., hvilket svarer til ni mio. kr. om året.

Men også Viktor Fischer og anfører Carlos Zeca menes at tjene lidt mere end Kamil Wilczek, når vi ser på klubbens lønhierarki. Både Fischer og Zeca ligger et stykke over fem mio. kr. om året.

Det tyder dog det på, at Wilczek sniger sig ind i den øverste del af FC København lønhierarki.

Kamil Wilczek mener, at Brøndbys fans også skal respektere, at han er fodboldspiller og skal tjene sin løn. Foto: Philip Davali.
Kamil Wilczek mener, at Brøndbys fans også skal respektere, at han er fodboldspiller og skal tjene sin løn. Foto: Philip Davali.
 

Kun én scoring
På sin første træningsdag på Frederiksberg trænede Kamil Wilczek for sig selv.

Han kommer fra et problematisk forår, hvor spilletiden var sporadisk. Han nåede blot at score ét mål i de 14 kampe, han fik for Göztepe. Tilmed faldt scoringen på straffespark.

Han blev mest benyttet som indskifter og spillede faktisk blot fuld tid i tre af kampene.

FCK har hentet en spiller, der så sent som sidste efterår var topscorer i Superligaen….for rivalerne fra Brøndby.

17 mål i 18 kampe. Han scorede altså et mål for hver 95 minut, han var på banen.

Nu skal han fortsætte målstimen for FC København. Det er derfor der er investeret stort i angriberen.

- Vi har hentet Kamil, fordi han passer rigtig godt ind i forhold til de angribertyper, vi i forvejen råder over.

- Han kan spille i et to mandsangreb, men han kan også spille alene som topangriberen. Han har et fremragende venstreben og er meget fysisk stærk, forklarer Ståle Solbakken.

Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, kommenterer på 'dynamitskiftet'. Video: Martin Ekelund/Maya Westander

Foto: Philip Davali FC København - 6. aug. 2020 - kl. 12:21 Nu taler Wilczek om skiftet

Se også: Ståle erkender: - Det er meget kontroversielt

Wilczek på træningsbanen torsdag på Frederiksberg. Foto: Philip Davali Brøndby - 6. aug. 2020 - kl. 14:03 Wilczek-citater undrer Brøndby-fans

279 kommentarer
Vis kommentarer