18-årig sigtet for dommer-angreb

Den person, som kastede genstand mod en linjedommer i mandagens superligakamp i Hjørring, er udpeget på video. Manden nægter sig skyldig

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kasteskyts mod en linjedommer afbrød kortvarigt mandagens superligakamp mellem Vendsyssel FF og FC Midtjylland.

Efter 35 minutters spil af opgøret i Hjørring blev der kastet en genstand mod linjedommeren Henrik Hansen fra det udebaneafsnit, hvor FCM-tilskuerne sad.

Og nu er gerningsmanden fundet på videomaterialet fra Hjørring Stadion, oplyser FCM på klubbens hjemmeside:

- Kasteren er udpeget via overvågningsbilleder, og FC Midtjylland er nu i fuld gang med en grundig undersøgelse, inden klubben melder yderligere ud.

- Desuden er sagen overgivet til politiet, og FC Midtjylland er sammen med klubbens samlede fanmiljø enige om, at én ikke skal have lov til at ødelægge det for de mange.

FCM oplyser samtidig, at klubben 'tager skarpt afstand fra' hændelsen.

- En fan fra udebaneafsnittet kastede en genstand ind mod den ene linjedommer, som blev ramt i hovedet.

- Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med linjedommeren, som kunne fortsætte resten af opgøret.

- FC Midtjyllands sikkerhedsteam arbejdede efterfølgende hurtigt og effektivt sammen med sikkerhedsstaben hos Vendsyssel FF, lyder det fra FCM.

Nordjyllands Politi oplyser til tvmidtvest.dk, at det var en dåse snus, der ramte linjedommeren - og at kontrollørerne på stadion efter episoden kunne udpege en 18-årig mand fra Ikast som synderen.

- Vi har sigtet ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han nægtede sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig, siger politiets vagtchef.

Jens Maae, der dømte kampen, fortalte, at han ville indberette episoden til Dansk Boldspil-Union (DBU), så sagen kan få et efterspil.

FCM vandt i øvrigt kampen med 1-0 på et mål af stopperen Kian Hansen.

Se også: Ikke kun i Brøndby: Real Madrid-stjerne overdænget med 'rotter'

Se også: Premier League-klub tordner mod fans: De er færdige!

Se også: Stig Tøfting om FCK: 'Det vil være helt uacceptabelt'

Italien er Joachim Andersens legeplads. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Superløn og luksus-liv: Kom med hjem til Danmarks Serie A-styrmand

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere