Afslører købstrick: - Vi bruger fan-vurderinger

Rasmus Ankersen afslører nye hemmeligheder bag FC Midtjyllands succes på konference i London

FCM-boss Rasmus Ankersen her til kamp med tidligere TV2-boss Per Mikael Jensen. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
FCM-boss Rasmus Ankersen her til kamp med tidligere TV2-boss Per Mikael Jensen. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

FC Midtjylland har vundet to danske mesterskaber på fem år, og nu er klubbens bestyrelsesformand Rasmus Ankersen , der også er sportsdirektør i engelske Brentford, blevet så interessant, at han netop har været taler til konferencen Wharton Global Forum på Pennsylvania-universitet i London.

Her forklarede Ankersen om FC Midtjyllands tilgang og afslørede blandt andet, at han har lært af Lego-direktør Jørgen Vig Knudstorps tilgang, der har fortalt, at Lego ikke kun kæmper mod legetøjsindustrien, men mod alt, som børn bruger penge på.

- Han taler om, hvordan en 11-årig dreng går i butikker. Han køber ikke kun Lego, men skal måske også have en fodboldtrøje og en iPhone, siger Ankersen ifølge internationale NS Business.

Han fortæller, at Coca-Cola på samme måde har henvist til Pepsi til andenpladsen, men så har udfordret sig ved at gå videre fra sodavand til alle former for drikke.

- Ved at flytte slagmarken, så skaber det et psykologisk ubehag, der gør, at du skærper opfattelsen af dit potentiale. Ja, vi har nået toppen af bjerget, men der er stadig et bjerg at bestige, siger Ankersen.

På samme måde har FCM sat sig selv ind i en ligatabel med klubber fra andre europæiske lande som Lazio, Sevilla, Basel og Salzburg, og fra at ligge sidst i denne fiktive tabel, er man nu begyndt at rykke frem.

- Det har startet nye samtaler. I vores rekruttering kigger vi nu på en ny type spillere. Det har ændret tankegangen fuldstændig.

- Jeg kalder det 'brænd dine trofæer'. En succesfuld organisation vil altid stræbe efter at gøre endnu mere, siger Ankersen.

Artiklen fortsætter under billederne

FC Midtjylland vandt pokalturneringen i maj - mon de allerede har brændt pokalen? Foto: Jens Dresling/Polfoto
FC Midtjylland vandt pokalturneringen i maj - mon de allerede har brændt pokalen? Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

Bestyrelsesformand Rasmus Ankersen til kamp med FCM-ejer Matthew Benham. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Bestyrelsesformand Rasmus Ankersen til kamp med FCM-ejer Matthew Benham. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

Carsten V. Jensen er på papiret den rette mand for Brøndby. Foto: Philip Davali Sport og Spil Her er beviserne: Brøndbys nye boss er Danmarks bedste købmand

Andreas Christensens mål skaber principielle spørgsmål inden for bookmaking. Foto: Lars Poulsen Spil - 17. nov. 2017 - kl. 12:02 Dansk mål årsag til strid: Først vandt Claus - så tog bettingselskab pengene igen

FCM-bossen forklarer også, hvordan man for nogle sæsoner siden kunne se, at Newcastle ville få en nedtur, og så fortæller han om, at man bruger mere end tal til at hente nye spillere.

- Når vi kigger på at købe en spiller fra en klub, så laver vi en masse research i klubbens fanfora.

- Vores tanke er, at 1000 fans har set en spiller 50 gange hver, og er der et konstant mønster i, hvad de skriver, så er det formentlig rigtigt, forklarer Ankersen.

Han peger på, at der i fodbolden er en kløft mellem IQ-drengene, der kigger på data og EQ-drengene, der er fodboldfolket og handler ud fra deres intuition, og det er her, der skal være dialog.

FC Midtjylland indleder årets Superliga fredag hjemme mod Esbjerg og har denne sommer hentet spillere som Guinea-angriberen Sory Kaba og den brasilianske back Paulinho, mens man kan heldigvis kan glæde sig over, at man ikke har præsenteret en forkert spiller, som det skete i november 2017 - læs om den komiske brøler LIGE HER.

 

Se også: Hvem skal på landsholdet? Her er Danmarks 100 bedste spillere

Se også: FCM-boss uddyber kritik: 'Helt ude i skoven'

Superligaklubberne får travlt på transfermarkedet. Sport og Spil STORT overblik: Sådan handler DIN Superligaklub

Se også: Chokerende ønske: - Han bør være Europas diktator

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere