Agent bekræfter: Storklub vil have Superliga-profil

Erik Sviatchenko er muligvis på vej til karrierens næste udlandsophold. Tyrkiske Trabzonspor har meldt sig på banen

Erik Sviatchenko har været tilbage i FC Midtjylland siden januar 2018. Først som lejesvend og siden på fast kontrakt. Foto: Lars Poulsen
Erik Sviatchenko har været tilbage i FC Midtjylland siden januar 2018. Først som lejesvend og siden på fast kontrakt. Foto: Lars Poulsen

FC Midtjyllands Erik Sviatchenko blev efter denne sæson kåret som årets spiller i klubben, men det kan nu se ud til, at han har spillet sin sidste kamp for midtjyderne i denne omgang.

Det tyrkiske medie Aksam skriver, at forsvarsspilleren er på vej væk.

Her bliver det berettet, at Sviatchenko er på vej til de seksdobbelte tyrkiske mestre fra Trabzonspor, der endte på fjerdepladsen i den seneste sæson.

Interessen er noget, som FCM-spillerens agent Allan Bak Jensen bekræfter overfor det føromtalte medie.

- Jeg kan ikke sige noget, mens forhandlingerne er i gang, og tingene kan ændre sig i løbet af de kommende uger, lyder det fra Allan Bak Jensen.

Det vil ikke være første gang, at Erik Sviatchenko forlader FC Midtjylland til fordel for en udenlandsk klub. Det skete senest i 2016, da Celtic hentede ham til Skotland. Her var Sviatchenko med til at vinde to nationale mesterskaber.

Hvis det bliver til et skifte til tyrkerne, så bliver Sviatchenko ikke den første danske midterforsvarer, der kommer til at tørne ud for klubben fra det nordøstlige Tyrkiet.

Det samme gjorde den tidligere landsholdsanfører Lars Olsen i 1991. Europamesteren spillede for klubben en enkelt sæson, inden han rejste til Belgien og Seraing.

Se også: Bekræfter Brøndby-exit: - Derfor er vi pokkers ærgerlige

Se også: Alt stritter på Tøffe: Det kan jeg slet ikke med!

Brøndby skal en tur til Finland. FCK kender deres skæbne onsdag. Foto: Lars Poulsen Europa League - 18. jun. 2019 - kl. 16:13 Her er Brøndby og FCK's modstandere i Europa

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere