FCM-glæde: Sikke en afbrænder

Det brændte på hos midtjyderne. I slutminutterne havde SønderjyskE's Tommy Bechmann en kæmpe chance for at udligne

Tommy Bechmann havde alle muligheder for at sikre Sønderjyske et meget sent point i Herning. Men tæt under mål bankede Sønderjyske-angriberen en løs chance himmelhøjt over fra bare seks meter.

Og det blev meget betegnende for kampen for gæsterne, hvor Rasmus Hansen fik et mareridt af et comeback i Sønderjyske-trøjen. Midtbanespilleren totalkiksede et straffespark lige før pausen. Sønderjyske-spilleren havde ellers luret Jonas Lössls reaktion på sparket og placerede bolden til højre for FCM-keeperen, men samtidig mindst en meter forbi mål.

Hjertet i SønderjyskE
Og dermed kunne FC Midtjylland med snæver margin åbne foråret med en 1-0 sejr, der for en stund gør nedrykning til et væsentligt større tema hos gæsterne end ulvene.

Eyjolfur Hedinsson viste fra kampens indledning, at han bestemt stadig har hjertet i Sønderjyske, selv om der venter en aftale i FC Midtjylland efter sommerpausen.

Allerede efter tre minutter havde islændingen kampens første afslutning, da han kom højest til et indlæg fra Johan Absalonsen. Og ti minutter senere trak Hedinsson sig flot fri af Erik Sviatchenko og måtte se sin velplacerede afslutning ramme underkanten af overliggeren og springe i spil igen.

Forsømte afslutningerne
FC Midtjylland var forbavsende svage og primitivt spillende i støvregnen, mens Sønderjyske spillerne klart fandt hinanden bedst i kombinationerne. Bortset fra afslutningerne i starten af kampen, så forsømte Sønderjyske som halvlegen skred frem at få afsluttet sine angreb.

Det fik konsekvenser. Sønderjyske blev fanget langt fremme, da Kolja Afriyie for en sjælden gangs skyld vandt en duel mod Eyjolfur Hedinsson. Lynhurtige Rilwan Hassan blev sat i scene, men blev fældet af Sønderjyskes Niels Lodberg lige uden for feltet. Frisparket sendte Mads Albæk listigt fladt uden om muren, hvor debuterende Sønderjyske-keeper Martin Skender ikke fik pareret bolden helt ud til hjørne. Kristian Bak jagtede bolden ihærdigt og efter nogle kontraer kunne Petter Andersson bringe ulvene på 1-0. En hård skæbne for Sønderjyske, der dog selv tit har lukreret på modstandernes manglende skarphed.

Anden halvleg lignede i lange stræk første halvleg. Sønderjyske spillede bedst, mens FC Midtjylland lurede på omstillingerne. Og det var meget sigende for FC Midtjyllands indsats, at de i de slidstærke Kristan Bak og Jesper Juelsgård havde kampens stærkeste spillere

[[[[[[[[[

SUPERLIGA-RUNDE 21

Silkeborg-AaB 3-2
0-1 Kasper Pedersen (3. minut)
1-1 Jesper Bech (17. minut)
1-2 Patrick Kristensen (49. minut)
2-2 Kasper Risgård (69. minut)
3-2 Marvin Pourie (74. minut)
Tilskuere: 3.409.

FC Midtjylland-SønderjyskE 1-0
1-0 Petter Andersson (32. minut)
Tilskuere: 4.365.

FC Nordsjælland-AC Horsens 1-0
1-0 Kristian Lindberg (8. minut)
Tilskuere: 5.112.

Brøndby-Randers FC 0-2 (0-1).
0-1 Ronnie Schwartz (9. minut/str.)
0-2 Nicolai Brock-Madsen (81. minut)
Udvisning: Martin Albrechtsen, Brøndby (8.)
Tilskuere: 8.305.

OB-FC København 2-3 (2-1).
0-1 Daniel Høegh (11. minut/selvmål)
1-1 Emil Larsen (27. minut)
2-1 Darko Bodul (34. minut)
2-2 Nicolai Jørgensen (54. minut)
2-3 Claudemir (70. minut)
Tilskuere: 10.314.

]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere