FCM-træner jubler over Hedinsson

SønderjyskE-topscorer Hedinsson forlader Haderslev til fordel for FC Midtjylland til sommer. Det bekræfter ulvene nu

Hedinsson i selskab med en tidligere holdkammerat i SønderjyskE, Søren Frederiksen. Denne spiller nu for AaB. (Foto: René Schütze)
Hedinsson i selskab med en tidligere holdkammerat i SønderjyskE, Søren Frederiksen. Denne spiller nu for AaB. (Foto: René Schütze)

Ekstra Bladet kan onsdag fortælle, at islandske Eyjolfur Hedinsson skifter fra SønderjyskE til FC Midtjylland.

Det bekræfter FCM nu.

- Vi har ledt efter en støtte til holdet, som er stærk i både med- og modvind, og det er Eyjolfur Hedinsson, siger FCM's ordførende direktør Claus Steinlein i en pressemeddelelse.

Han bakkes op af cheftræner Glen Riddersholm.

- Efter nogle gode samtaler har han efterladt et godt indtryk, som vidner om en ambitiøs og seriøs spiller, der også indeholder nogle gode menneskelige kvaliteter. Jeg glæder mig over at få en spiller, der ud over sin menneskelige egenskaber er en målfarlig og hårdtarbejdende boks til boks-spiller.

- Han er en vindertype og en spiltype, vi har manglet. Vi mener, vi kan udvikle ham til at blive en endnu større profil i Superligaen, end han allerede er. Med tilgangen forbereder vi os mod det kommende transfervindue, hvor det ligger i kortene, at vi kan miste nogle spillere, siger Riddersholm.

De to parter er blevet enige om en kontrakt, der løber fra sommer og to et halvt år frem.

28-årige Hedinsson, der er noteret for fire landskampe for Island, har scoret seks mål i 11 ligakampe denne sæson for SønderjyskE.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere