Henrik 'Tømrer' Pedersen er tilbage i startopstillingen, når Silkeborg søndag møder FC Midtjylland i Superligaen.
Den rutinerede angriber døjede med en skade og var af samme grund ikke med mod FC København i sidste uge.
Comebacket betyder, at Christian Holst glider ned på midtbanen, mens også Kasper Risgård er med igen. Til gengæld ryger Christopher Poulsen og Nicolaj Ritter ud på bænken for silkeborgenserne.
Hos ulvene fra Herning er eneste forandring fra 0-2-nederlaget til AGF mandag, at Baba Collins er med fra start i stedet for Jude Nworuh.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.