Jespers herlige aften

FCMs 20-årige Jesper Lauridsen fik en hjemmebane-debut., som han kun havde turdet drømme inderst inde. - Jeg er glad for at kunne betale lidt tilbage for opbakningen

Jesper Lauridsen scorede sejrsmålet i aftenens FCM-sejr over Sønderjyske (Foto: Anders Brohus)
Jesper Lauridsen scorede sejrsmålet i aftenens FCM-sejr over Sønderjyske (Foto: Anders Brohus)

FCMs 20-årige Jesper Lauridsen fik en hjemmebane-debut., som han kun havde turdet drømme inderst inde.

Den talentfulde venstre back scorede nemlig sejrsmålet for sit hold, som dermed skærpede kursen mod sølvet – mindre end en uge efter, at pladsen i pokalfinalen blev sikret.

Det skete, da han i 1. halvleg steg til vejrs og headede et hjørnespark i nettet.

- Vi har nogle indbyrdes tegn, når der sparkes, og jeg vidste derfor, at jeg skulle prøve at komme frem til forreste stolpe. Det lykkedes – og det var en fantastisk fornemmelse at se bolden gå i mål, sagde Jesper Lauridsen, der har fået første del af sin fodboldopdragelse i Lind lidt udenfor Herning.

- Så jeg har meget lokal opbakning i aften. Godt, at jeg kunne give dem noget specielt, smilede den glade matchvinder.

FC Midtjylland blev i pausen tvunget til at skifte målmand. Kasper Jensen fik debut, fordi Jonas Lössl fik problemer med låret.

- Det begyndte at stramme. Derfor gik jeg ud. Men jeg tror ikke, at det er noget slemt – og håber at være tilbage allerede mod Brøndby på søndag, sagde U21-landsholdets keeper, der serverede et rendyrket drop, da Quincy Antipas scorede SønderjyskEs mål.

0 kommentarer
Vis kommentarer