Annonce:
Annonce:

Kens kanon knækkede Silkeborg

Et tvivlsomt straffespark og en kanonflugter fra Ken Ilsø sikrede FCM sejren mod Silkeborg

Ken Ilsø leverede kampens detalje mod Silkeborg. (Foto: René Schütze)
Ken Ilsø leverede kampens detalje mod Silkeborg. (Foto: René Schütze)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC Midtjylland

Efter Silkeborgs ydmygende 1-4 nederlag til FC Nordsjælland i sæsonpremieren talte træner Troels Bech dunder til sine lammede spillere.

Bech lovede stroppetur til truppen - og den fik de, men det var bare ikke nok til sæsonens første point, da Silkeborg lørdag gæstede FC Midtjylland i Herning til det midtjyske lokalopgør.

Godt nok kunne Bech glæde sig over en mere helhjertet indsats end i Farum, men alligevel kunne værterne sende gæsterne hjem med et 2-0 nederlag i afskedsgave.

De første 45 minutter var en meget lidt underholdende affære, hvor der blev kæmpet om hver en meter, men hvor der til gengæld var meget langt mellem chancerne.

Den største tilfaldt Silkeborgs Brian Priske, da han dukkede op ved den fjerneste stolpe ved et hjørnespark kort før pausen, men den tidligere landsholdsspiller kunne få bolden over stregen.

Annonce:

Tvivlsomt straffe
Og på den anden side af pausen var Silkeborg igen tæt på, da Rajko Elkic spillede Martin Ørnskov fri med Jonas Lössl, men FCM-målmanden reddede i fin stil.

I den anden ende var Frank Kristensen tæt på at få raget bolden over stregen, inden dommer Thomas Vejlgaard fik afgørende indflydelse på udfaldet, da han fløjtede for et noget tvivlsomt straffespark efter, at Thomas Hansen i en helt ufarlig situation klodset og unødvendigt nedlagde Martin Albrechtesen i en af den slags dueller, der langt fra altid belønnes med straffe.

Danny Olsen takkede for muligheden og scorede sikkert til 1-0.

Og godt 10 minutter senere sørgede en veloplagt Ken Ilsø så for, at tilskuerne også fik lidt sjovt med hjem for entrébilletten, da han smukt og resolut flugtede bolden i nettet via den fjerneste stolpe.

Dermed kan FCM-træner Allan Kuhn glæde sig over, at sæsonen er åbnet med to sejre, men Troels Bech fortsat leder efter opskriften på sejr.

Se startopstillinger, udskiftninger og øvrig statistik her

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: