Endnu en målmand færdig i FC Midtjylland

Martin Raska for ikke forlænget sin kontrakt hos FC Midtjylland

Martin Raska lever på lånt tid hos FC Midtjylland. (Foto: Lars Poulsen)
Martin Raska lever på lånt tid hos FC Midtjylland. (Foto: Lars Poulsen)

Der sket ting og sager på målmandsposten i FC Midtjylland.

I sidste uge fik Arek Onyszko sparket efter udgivelsen af den kontroversielle bog 'Fucking Polak', men på længere sigt bliver det ikke afløseren Martin Raska, der skal vogte FCM-buret.

Han har nemlig fået klar besked om, at han ikke får forlænget sin kontrakt, når den udløber til sommer.

- Jeg har kun kontrakt indtil sommer, og jeg har haft et møde med Jens Ørgaard (sportsdirektør i FC Midtjylland - red.), hvor han fortalte, at han ikke regnede med mig i fremtiden, siger Raska til TV 2 Sporten

Tjekken mener selv, at han leverede varen i søndagens 2-1 sejr over Randers.

- Jeg synes, det gik fint. Jeg sagde tak til holdet efter kampen, for jeg synes, de spiller godt. Jeg gjorde mit bedste og jeg synes indsatsen var godkendt, selvom Randers hældte mange høje bolde ind over, som gjorde det svært for mig, slutter tjekken.

Den næste målmand i FCM-dresset kan meget vel bliver Randers' Kevin Stuhr-Ellegaard, der næppe bliver hos Randers, hvis kronjyderne som ventet må en tur ned i den næstbedste række.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere