Citaterne der kostede Arek jobbet

Onyszko har altid været kontroversiel, men i bogen 'Fucking polak' blev det for meget, selv for FC Midtjylland. Se her hvad han har skrevet og hvorfor han blev fyret

Det er især bøsseudtalelserne, der er for meget for FC Midtjylland (Foto: Ernst van Norde)
Det er især bøsseudtalelserne, der er for meget for FC Midtjylland (Foto: Ernst van Norde)

En gang i mellem skal en målmand blive på stregen.

Arek Onyszko er gået langt over stregen med sin nye bog, Fucking polak', der udkommer i dag.

Det har kostet ham jobbet i FC Midtjylland, der især henviser til, at han 'hader bøsser'. Det mener polakken godt han kan tillade sig: 'Jeg er katolik og vi vil ikke acceptere den slags mennesker. Jeg kan ikke lide bøsser, så jeg kan sagtens sige det.

Han kommer dog ikke ind på, hvordan den katoske kirke står til vold, f.eks. mod eks-koner.

Han blev fyret i OB - som han kræver tre millioner kroner af - da han blev idømt tre måneders fængsel, to af dem betinget, for et voldeligt overfald på eks-konen. Det fandt sted, mens børnene så på det. Straffen afsones i øjeblikket med en fodlænke.

I bogen fortæller Onyszko om dette overfald. Han skriver bl.a.

'Jeg tager resolut kniven ud af hånden på hende og kyler den ind i køkkenet. Strammer mit greb om hendes håndled og trækker hende ind på badeværelset. Jeg vil ikke have, at børnene skal se, hvad der foregår'.

Disse ting afskrækkede ikke FC Midtjylland, der trods dommen ansatte polakken, men nu er det blevet for meget for ulvene.

- Vi vil nok være rimelig medgørlige, siger Jens Ørgaard om FCM's krav for at lade målmanden drage videre.

Og om fyringen:

- Det er for stort et tillidsbud til, at vi kan have en spiller ansat i FC Midtjylland med de holdninger. Det var svært at tage højde for, at han vælger at udgive en bog, selv om vi har frarådet ham at gøre det. Det kunne vi dårligt forudse, da vi ansatte ham for tre måneder siden, siger sportsdirektør Jens Ørgaard i FCM.

Her er den præcise ordlyd:

Om bøsser:

- Jeg hader bøsser. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er så fucking klamt. Det er klamt at høre dem tale sammen. Som om de er piger. Jeg kan ikke sidde i selskab med nogen, der er bøsse. Se dem kysse hinanden. Det er så vammelt.

Om Hells Angels:

- Jeg synes, deres grundtanke er sej. De har et sammenhold og et ægte fællesskab. Og så har de en maskulin identitet, som de ikke er i tvivl om.

Om situationen, hvor han i sommer blev fyret i OB efter en voldsdom mod sin eks-kone:

- Fuck jer alle sammen. Hvis I behandler mig som en lille lort. Efter alt det jeg har gjort for jer. Jeg skaffede jer den sølvmedalje. Jeg var en fuckin' god keeper for jer. Det siger jeg til dem, mens de står der med deres forstenede business-ansigter. Og så skriver jeg under på det fucking stykke papir.

Om OB's bestyrelsesformand Niels Thorborg (kaldes fejlagtigt Thorvaldsen i bogen, red.):

- Nils Thorvaldsen fra L'Easy er sikkert en dygtig forretningsmand, men han aner ikke en skid om fodbold. Alligevel har han masser af magt i OB. Det er Nils Thorvaldsen, der vurderer hvilke spillerkontrakter, der skal fornyes. Det er fuldstændig sindssygt at have en ikke-fodboldkyndig til den slags. Han skal bare holde sin kæft om fodbold.

Om kvindelige sportsjournalister:

- Til gengæld fatter jeg ikke, hvorfor der er så mange kvindelige sportsjournalister. Det er som om, at alle værterne på sportsudsendelserne på tv skal være kvinder. Det er sikkert bare, fordi de ser godt ud. Så kan de nemmere lokke svar ud af os. Jeg synes bare, det er et skråplan. De har ingen faglighed. De aner ikke en skid om fodbold.

Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen