Frem og tilbage: Nu nej til Arek

Bestyrelsesformand i BK Frem, Peter Hornbæk, løber hurtigere fra egne holdninger end spillerne gør på banen. Nu siger han nej til Onyszko

Frem og tilbage. Nu vil Valby-klubben alligevel ikke have Arek (Foto: Ole Frederiksen)
Frem og tilbage. Nu vil Valby-klubben alligevel ikke have Arek (Foto: Ole Frederiksen)

- Jamen, jeg vidste jo ikke hvad manden havde sagt.

Det er dybest set forklaringen på, at Frems bestyrelsesformand i går sagde, at Arek Onyszko ville være velkommen til at spille for klubben. Og forklaringen på at nu mener han det modsatte.

- I går kendte jeg ikke mandens holdninger, men nu har jeg læst dem citeret, og jeg vil ikke have at Boldklubben Frem bliver kædet sammen med Onyszkos holdninger, siger Peter Hornbæk til DR Nyheder.

Valby-klubben var parat til at ansætte målmanden i sommer, men dengang var han jo også 'kun' dømt for trusler og vold mod eks-konen.

- Jeg mener ikke, at Onyszkos holdinger er i overensstemmelse med den moral, vi gerne vil udvise overfor vores unge mennesker. Derfor ønsker vi Onyszko held og lykke et andet sted, siger Peter Hornbæk til DR, der åbenbart har været 'medieafskåret' i weekenden og i går.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere