Ørgaard: FCM kan ikke udfordre FCK lige nu

FCM-sportsdirektør Jens Ørgaard mener ikke, midtjyderne lige nu har niveau til at udfordre FCK om DM-guldet.

Ørgaard er færdig i FC Midtjylland. (Foto: Ernst Van Norde)
Ørgaard er færdig i FC Midtjylland. (Foto: Ernst Van Norde)

FC Midtjylland har lige nu ikke niveau til at udfordre FC København om DM-guldet.

Det mener FC Midtjyllands afgående sportsdirektør Jens Ørgaard, som efter 13 år i rollen forlader klubben til sommer.

- Det ligger ikke i kortene, at vi dags dato er førsteudfordrer til FC København. Det er heller ikke en ambition i sig selv for FCM. Det er en ambition at være med i den rigtige ende af tabellen hver eneste år.

Se også: Jens Ørgaard stopper i FC Midtjylland

- Jeg står ikke med en afklaring på min egen situation. Jeg har kun en dagsorden, og det er at gøre arbejdet færdigt i FC Midtjylland bedst muligt i de næste måneder, forklarer han.

Ørgaard vil dog godt afsløre, at han har gjort sig sine første spæde overvejelser om, hvad han skal lave inden for fodboldverdenen.

- Jeg har tænkt over det. Men da tingene er så nye for mig, så har det slet ikke min fokus på nuværende tidspunkt. Det må komme i anden række, fastslår Ørgaard.

FCM er nummer fire i Superligaen inden onsdagens opgør mod AaB på udebane.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere