Midtjyske klipper håber på FCK-kamp

Både Danny Califf og Winston Reid fra FC Midtjylland måtte udgå i kampen mod Vejle, men de satser begge på at være tilbage til søndagens topopgør mod FCK

FC Midtjylland mistede hele midterforsvaret før og under 2-0-sejren over Vejle på SAS Arena, men både Danny Califf og Winston Reid håber at blive klar til søndagens topbrag i Herning, hvor Midtjylland møder FC København.

Faktisk mente Winston Reid godt, at han kunne have spillet mod Vejle, men en forstrækning fik den midtjyske sundhedssektor til at holde ham helt ude.

- Der var vel ingen grund til at tage chancer. Så mon ikke jeg kan blive klar til søndag, funderede Reid.

Samme håb havde Danny Califf, der har problemer med baglåret - et ord, som amerikaneren havde lært sig på dansk.

- Nu skal jeg lige holde pause og arbejde med vores fysiske stab et par dage. Så håber jeg at træne igen sidst på ugen, og forhåbentlig er jeg så med på søndag, sagde han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere