FCM-anfører: Curth skal blive her!

Jeppe Curth sikrede fredag FC Midtjylland sejren i Viborg, men hans lejekontrakt med klubben udløber snart

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Jeppe Curth sikrede FC Midtjylland tre point til topkampen af Superligaen, da han - efter at være blevet indskiftet - scorede to gange i anden halvleg og sørgede for 3-2-sejren i Viborg.

Men angriberen kan snart være tabt for midtjyderne, da hans lejekontrakt udløber til nytår og han skal tilbage til AaB. Og spørger man FC Midtjyllands anfører, Kristian Bak Nielsen, så er han ikke i tvivl om, hvad ledelsen på heden skal gøre.

- Der er ikke andet at gøre end at få givet ham en ny kontrakt og forlænge aftalen, siger Kristian Bak Nielsen.

Se også: TV: Overraskende matchvinder i vildt lokalbrag

Hovedpersonen selv og FCM-træner Glen Riddersholm er knap så meddelsomme.

- Jeg kan godt forstå, at Kristian siger, som han gør i et øjebliksbillede, hvor man har følelserne uden på tøjet. Men det er vigtigt, at man også kan bevare overblikket og sige, at Jeppe er en god spiller, det er der ingen tvivl om, men vi må vente til transfervinduet med at se, hvor han ender, siger Glen Riddersholm.

- Aftalen er, at jeg skal tilbage til AaB til nytår. Og jeg har ikke rigtig noget at skulle have sagt. Da jeg skiftede i sommer, var det noget, der blev afgjort, få timer før transfervinduet lukkede, siger Jeppe Curth.

Se også: TV: Se FCM-svenskers hævnakt til rødt kort

Han glædede sig over, at midtjyderne holdt fast i den føring, han havde sikret med to scoringer, selv om Viborg fik reduceret til 2-3 og kom tæt på til sidst.

- De fik hurtigt reduceret, og vi er før blevet straffet i overtiden mod FC Vestsjælland, men det var dejligt, at den holdt hjem denne gang, siger Jeppe Curth.

[

15. spillerunde i Superligaen:

Viborg-FC Midtjylland 2-3 (0-1)
0-1 Marco Larsen (30. minut). 1-1 Aleksandar Stankov (61. minut). 1-2 Jeppe Curth (65. minut). 1-3 Jeppe Curth (86. minut). 2-3 Kevin Mensah (88. minut)
Udvisning: Petter Andersson, FC Midtjylland (79.)
Tilskuere: 7.563

FC Nordsjælland-SønderjyskE 3-0 (2-0)
1-0 Kim Aabech (28. minut/str.). 2-0 Joshua John (41. minut). 3-0 Joshua John (90. minut)
Tilskuere: 3.217

OB-FC Vestsjælland 1-3 (0-2)
0-1 Lasse Nielsen (14. minut). 0-2 Joel Tshibamba (30. minut). 0-3 Jean-Claude Bozga (48. minut). 1-3 Mostafa Abdellaoue (68. minut).
Tilskuere: 7.813.

Esbjerg-FC København 1-1 (1-0)
1-0 Olof Mellberg (17. minut/selvmål). 1-1 Rurik Gislason (69. minut).
Tilskuere: 7.663.

Brøndby-AGF 3-0 (0-0)
1-0 Riza Durmisi (56. minut). 2-0 Lebogang Phiri (72. minut). 3-0 Kenneth Zohore (74. minut)
Tilskuere: 12.790.

Randers FC-AaB 1-4 (0-2)
0-1 Kasper Kusk (7. minut/str.). 0-2 Kasper Kusk (19. minut). 0-3 Kasper Kusk (47. minut). 1-3 Martin Svensson (72. minut). 1-4 Nikolaj Thomsen (89. minut)
Udvisning: Elmar Bjarnason, Randers FC (87.)
Tilskuere: 5.624.

Topscorerlisten:

Thomas Dalgaard, Viborg 10

Morten Duncan Rasmussen, FC Midtjylland 8
Ronnie Schwartz, Randers FC 8

Kasper Kusk, AaB (3) 7

Emil Larsen, OB 6
Simon Makienok, Brøndby 6
Sylvester Igboun, FC Midtjylland 6

Casper Sloth, AGF 5
Dennis Sørensen, FC Vestsjælland 5
Igor Vetokele, FC København 5
Jakob Ankersen, Esbjerg 5
Kevin Mensah, Viborg 5
Mick van Buren, Esbjerg 5
Nicolai Jørgensen, FC København 5

]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere