Mohamed Zidan var en stjerne i FC Midtjylland og en profil i den tyske Bundesliga, men nu er det formentlig slut med tryllerierne på fodboldbanen i et godt stykke tid.
Onsdag blev han idømt seks års fængsel ved retten i sit hjemland, Egypten.
Det skriver netudgaven af den egyptiske avis al-Ahram.
Zidans forbrydelse består i, at han har forsøgt at betale med falske check til et egyptisk ejendomsselskab.
Se også: Kig op, Kevin: Så lækre er Formel 1's babesSe også: Islandsk stjerne i tårer under tv-interview
Zidan var ikke selv til stede ved domsafsigelsen, og det menes, at den tidligere fodboldstjerne befinder sig i udlandet.
Nu 31-årige Mohamed Zidan har været uden klub, siden han forlod Baniyas i De Forenede Arabiske Emirater i januar og har siden arbejdet som tv-ekspert på al-Jazeera Sports.
Zidan flyttede til Danmark som teenager og indledte karrieren i AB, inden han fik sit store gennembrud med 30 mål i 47 kampe for FC Midtjylland.
Se også: Engelsk landstræner: Vil ikke satse mod DanmarkDerefter gik turen til Tyskland, hvor han optrådte med blandet succes for Werder Bremen, Mainz, Hamburger SV og Borussia Dortmund.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.