FAKTA: Brøndby tæmmede topholdet

Brøndby satser på Quincy Antipas som forreste angriber – Duncan er overraskende blevet FCM-klar

HERNING (Ekstra Bladet): Cheftræner Thomas Frank har haft nok bekymringer op til topkampen mod guldbejlerne fra FC Midtjylland.

I timerne op til kampen fik han en ny bekymring, da Michael Almebäck måtte melde fra til opgøret.

Det betyder nye rokeringer i Brøndbys bagkæde. Det giver således plads til Dario Dumic i startformationen, mens Martin Albrechtsen rykker ud på pladsen som højre back i opgøret mod sin tidligere arbejdsgiver.

Se også: Kahlenberg klar til Brøndby-comeback

I forreste linje må Brøndby undvære Simon Makienok, der er skadet og Kenneth Zohore, der har karantæne. Derfor er Brøndby tvunget til en nødløsning som den dybe angriber i aftenens opgør mod FC Midtjylland.

Her kommer Quincy Antipas ind som falsk 9’er.

Brøndby stiller med følgende hold i en 4-2-3-1 opstilling:

Lukas Hradecky, Martin Albrechtsen, Khalid Boulahrouz, Dario Dumic, Riza Durmisi – Mikkel Thygesen, Lebogang Phiri - Ferhan Hasani, Andrew Hjulsager, Alexander Szymanowski – Quincy Antipas.

Det betyder, at Thomas Kahlenberg og Martin Ørnskov starter på bænken.

Duncan er med
Hos hjemmeholdet er det overraskende, at Morten Duncan Rasmussen er blevet klar. Han blev meldt ude i flere uger og har stort set ikke trænet i ugen op til kampen.

Morten Duncan fik en forstrækning i kampen mod Viborg, hvilket betød, han måtte melde fra inden det opgør.

FCM stiller med følgende hold i en 4-1-4-1 opstilling:

Jonas Lössl – Kristian Bak, Sonni Nattestad, Kolja Afriye, Frederik Møller – Izunna Uzochukwu – Rilwan Hassan, Danny Olsen, Jeppe Curth, Sylvester Igboun – Morten Duncan Rasmussen.

1 af 4 
2 af 4 Almebäck er ikke blevet klar (Arkivfoto: Jens Dresling)
3 af 4 Duncan er mod forventning blevet klar (Foto: Polfoto)
4 af 4 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere