TV: Bør Duncan ikke score her?

Men Glen Riddersholm roser sin uskarpe angriber og kalder ham en kriger

Morten 'Duncan' Rasmussen ærgrer sig efter endnu en brændt chance. (Foto: Jan Sommer/Polfoto)
Morten 'Duncan' Rasmussen ærgrer sig efter endnu en brændt chance. (Foto: Jan Sommer/Polfoto)

Mod FC Vestsjælland var Morten Duncans afbrændere større end Midtjyllands holdbus.

Angriberen havde tre-fire kæmpechancer, men formåede ikke at score. Han troede måske selv, at missionen lykkedes i det 8. minut, da han sendte en flad inderside afsted mod Vestsjællands mål.

Men inden bolden gik i nettet ramte den Vestsjællands forsvarsmonster Jean-Claude Bozga. Derfor selvmål og ingen Duncan-kasse i Slagelse.

TV: FCV-angriber driller Lössl og får advarsel

FC Midtjylland-træner Glen Riddersholm forsvarer dog sin afbrænderkonge Duncan, der havde andet end mål at byde ind med.

- Forruden er mange gange større end bakspejlet. Jeg er enig i, at Duncan skulle have scoret, men til gengæld ofrer og kriger han helt vildt for holdet, hvor han arbejder rigtig hårdt defensivt, siger Riddersholm.

Se Morten Duncans fire afbrændere:

Se 'Duncan' brænde chancer på stribe

Den blonde træner er generelt stolt af sine spillere, selv om det ikke blev til poleret kombinationsspil og en målmassakre.

- Jeg må knibe mig i armen. De her unge drenge, vokser og vokser. De kriger virkelig for det i dag mod en modstander, der kommer med en enorm fysik. Alligevel redder drengene den flot hjem.

FC Midtjylland ligger på førstepladsen med fem point ned til AaB, der har en kamp til gode.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere