Se FCM-anfører blive totalsmadret på løbebånd

Ulvene går videnskabeligt til værks i jagten på guldet. Det fik Kristian Bak Nielsen at føle under tirsdagens løbetest

FC Midtjylland står med en historisk mulighed for at hente guld. Men ulvene er samtidig så økonomisk pressede, at der ikke er muligheder for at hente afløsere for Danny Olsen og Jeppe Curth, der netop har forladt klubben.

Derfor går FC Midtjylland nye veje i forsøget på at optimere formen i den eksisterende trup.

- Vi har ikke penge til at hente nye spillere ind, som det ser ud lige nu, så derfor bliver vi jo nødt til at gå andre veje for at finde de små marginaler, der kan tippe tingene i vores favør, forklarer cheftræner Glen Riddersholm.

FMA: FCM dominerer efterårets hold

Kristian Bak og resten af ulveflokken blev rent fysisk presset helt derud, hvor benene gav efter, da de i dag blev testet igennem på Q-test Centret på Ikast-Brande Gymnasium.

En efter en blev spillerne presset igennem på løbebånd, hvor farten gradvist blev skruet i vejret, så den efter 12 minutter rundede 20 kilometer i timen.

Den stadigt øgede fart havde til sigte at presse spillerne op på den maksimale ydeevne, så trænerstaben fik tal på spillernes maksimale puls og den maksimale iltoptagelse. To vigtige parametre for at dosere den daglige træning helt rigtigt.

Kristian Bak sank om efter cirka 13 minutter, da pulsen havde været oppe at banke omkring 200 i flere tilfælde.

FCM-stjerne: Fedt med Serie A-interesse

Den absolutte top-performer på dagen blev ikke uventet stortalentet Pione Sisto, der netop har været til prøvetræning i Juventus.

Se Kristian Bak blive sendt til tælling af løbebåndet ved at klikke på TV-klippet øverst i artiklen. På det efterfølgende klip kan du også se Glenn Ridersholm tale om løbetesten.