Matchfakta: FC Midtjylland-OB

Superligaens førsteplads kan på ny skifte hænder efter aftenens kamp mellem FC Midtjylland og OB

Der er tradition for, at kampene mellem FC Muidtjylland og OB i Herning ender 1-1. (Foto: Anders Brohus)
Der er tradition for, at kampene mellem FC Muidtjylland og OB i Herning ender 1-1. (Foto: Anders Brohus)

Hvis FC Midtjylland kan tage tre vigtige point hjemme mod OB til aften, så stryger 'ulvene' igen forbi AaB og frem på førstepladsen i den meget lige Superliga.

Hjemme på MCH Arena søger midtjyderne genrejsning. For selv om de i denne sæson har været godt kørende hjemme, så har de seneste to kampe budt på nederlag, og de vil ikke gøre det til tre på stribe mod fynboerne.

Der er under alle omstændigheder lagt op til en underholdende kamp, da ingen af hjemmeholdets seneste 13 superligakampe er endt uafgjort - selv om OB kan have den effekt på holdet.

Se også: FC Midtjylland må undvære topscoreren

De seneste fem gange, OB er taget fra Herning, er det nemlig med resultatet 1-1 i bagagen.

Til at nå det - og måske mere end det - har træner Troels Bech en stort set skadesfri trup at råde over.

Helt på top er det Morten Skoubo og Mustafa Abdellaoue, der skal levere målene foran en par offensivt orienterede fløje, Rasmus Falk og Bashkim Kadrii.

Se også: Troels Bech: Jo mere vi løber, jo nemmere vinder vi

Dermed er der ikke blevet plads til Emil Larsen, der må starte kampen på bænken.

Anderledes hårdt ramt er FC Midtjylland, der er uden den normale anfører Kristian Bach Bak, der sammen med Sylvester Igboun har karantæne.

Ydermere er Morten 'Duncan' Rasmussen ude med en skade, og det betyder, at Tim Janssen spiller sin blot fjerde kamp i denne sæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer