FCM: UEFA bør ikke blande sig

FC Midtjylland mener ikke, UEFA bør blande sig i, hvem der ejer transferrettigheder til spillere. De mener dog, at der er regler, der kan strammes op

Mads Albæk er en af de FCM-spillere, der er blevet solgt til en tredjepart. (Foto: Rasmus Baaner)
Mads Albæk er en af de FCM-spillere, der er blevet solgt til en tredjepart. (Foto: Rasmus Baaner)

FC Midtjylland har benyttet sig flittigt af muligheden for at sælge dele af transferrettighederne på deres spillere. Ni spillere i den nuværende trup er således blevet solgt til diverse forretningsfolk, der dermed har spyttet penge i klubkassen som en investering i fremtidige transferindtægter.

UEFA har dog besluttet at tage initiativ til at forbyde såkaldt third party ownership, og det kan altså i stor stil gå ud over FC Midtjylland. Klubben fra Heden er klar over, at der er regler på vej på området, men ingen ved endnu i hvilken udstrækning, reglerne kommer til at gælde. Derfor forholder de sig afventende.

- Vi kan ikke forhindre UEFA i at lave regler på området, og uanset hvilke regler de måtte lave, er vi nødt til at tilpasse os. Spørgsmålet er også, hvad det er for nogle regler, de arbejder med, og hvordan det kolliderer med det, vi gør, ved vi ikke. Derfor er det også svært at forholde sig til.

- Men jeg vil godt sige, at jeg har svært ved at se problemet i det, vi gør. Vi synes i hvert fald ikke, det er noget, UEFA bør blande sig i, for det vil sætte nogle unødige begrænsninger for os og for mange andre klubber, siger FC Midtjyllands bestyrelsesformand Johnny Rune til tipsbladet.dk.

Læs også:

Se også: Nye regler vil ramme Brøndby, FCM og AaB

Tipsbladet bringer i dag en historie om FC Porto og deres storforbrug af forretningsfolk, der gennem de seneste år har købt horder af store profiler til klubben. Og Johnny Rune mener da også, at det kan være fornuftigt at stramme op, som det er set i England, hvor third party ownership blev forbudt efter balladen omkring Carlos Tevez' og Javier Mascheranos mudrede transfer til West Ham.

- Der kan godt være situationer, hvor det er fornuftigt at stramme nogle regler op, for selvfølgelig skal klubberne være opmærksomme på, at der ikke opstår situationer, der ikke er etisk rigtige. Men lige nu er det svært at se, hvad UEFA vil opnå. Det ser ud til, at de vil gå ind og røre ved en klubs ret til at handle med rettighederne på transfers af spillere, og det mener vi er forkert. Vi må vente og se, hvad de beslutter, siger Rune.

Læs også: Se også: Her er FCM's seks pantsatte spillere Her er FCM's seks pantsatte spillere

Umiddelbart forholder FC Midtjylland sig altså afventende og vil rette sig efter de regler, UEFA måtte indføre. Og foreløbig har de ikke planer om at sælge yderligere transferrettigheder på deres spillere.

- Vi har ikke planer om at gøre det mere, end vi har gjort, for det er jo ikke noget, vi gør for sjov. Vi har meldt ud, at vi i foråret vil hente kapital på 20 millioner kroner og opefter, og det her var en del af det. Det er en nemmere og billigere måde at gøre det på end at gennemføre en stor aktieemission.

Læs flere fodboldhistorier på tipsbladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere