Farlige Frank hjem til Heden

Alt tyder på, at Frank Kristensen vender tilbage til FC Midtjylland. I næste uge kan det hele falde på plads.

Frank Kristensen er tæt på at underskrive en aftale med FCM
Frank Kristensen er tæt på at underskrive en aftale med FCM

Frank Kristensen har aldrig lagt skjul på, at han vil tilbage til FC Midtjylland, og det hele peger i retning af, at Farlige Frank får sit ønske opfyldt.

I flere måneder har angriberen trænet med på heden i håbet om at spille sig til en kontrakt, og undervejs har han scoret to mål for ulvene i to testkampe. Nu ser det ud til, at Farlige Frank belønnes med en kontrakt.

FC Midtjylland har tidligere meldt ud, at de ville have det hele på plads inden i morgen, hvor holdet drager på træningslejr til Portugal, men det kan imidlertid ikke lade sig gøre.

I stedet bliver Frank Kristensen efter alt at dømme FC Midtjylland-spiller igen i næste uge.

Læs også:

Se også: Farlige Frank tilbage i FCM-trøjen

- Vi var lige hurtige nok med den deadline. Vi kan ikke nå det til i morgen tidlig. Men jeg håber og tror, at vi finder ud af noget, så Frank kan komme tilbage til FCM. Vi er ikke langt fra hinanden, men vi har stadig lige et par ting, vi skal finde ud af.

- Men vi vil gerne have ham tilbage - ellers havde jeg ikke forhandlet med ham, siger FCM-direktør Claus Steinlein til tipsbladet.dk.

Frank Kristensen repræsenterede FC Midtjylland fra 1999 til 2011, inden turen gik til Randers FC, hvor han var indtil november sidste år.

Læs flere fodboldhistorier på tipsbladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere