Lyserøde 'Ulve' i Giro-hyldest

Pretty in pink: FC Midtjylland stiller op i lyserøde dragter mod HB Køge for at markere Giro-starten i Herning

Jakob Poulsen og Mads Albæk viser 'Giro-trøjen' frem. (Foto: Martin Dons)
Jakob Poulsen og Mads Albæk viser 'Giro-trøjen' frem. (Foto: Martin Dons)

Palermo har gjort det i årevis, og FCK-spillerne har også gjort det - tilmed for at støtte brysterne.

Og nu er det så FC Midtjylland, der vover sig ud i et pink eksperiment med hjemmedragten.

Se også: FCM-back drømmer om en EM-billet

Således vil Jakob Poulsen og Co. være 'pretty in pink', når HB Køge gæster Herning 3. maj.

Se også: FCM-træner øjner noget stort for sit hold

Den utraditionelle spilledragt, der for en dag erstatter den normale sorte, skal markere, at det er lykkedes driftige midtjyder, at lokke Giro d'Italia-karavanen til Midtjylland, hvor cykelstjernerne i år skal indlede det klassiske etapeløb med tre etaper med jysk muld under dækkene.

Se også: Krisen kradser igen i Brøndby

- Vi vil gerne markere, at en af verdens største sportsbegivenheder har start i Herning. Derfor er vi glade for, at Wiley X hele vejen igennem har været med på ideen om at lave noget unikt til lejligheden. Vi er taknemmelige over, at SPAR velvilligt har afgivet sin plads på trøjen denne dag, siger PR-chef i FC Midtjylland, Torben Kølbæk, i en pressemeddelelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere