AaB-spillere hånede FCM-træner

Nordjyderne kunne ikke dy sig for at synge smædesange mod Glen Riddersholm

AaB'erne sendte en stikpille til Glen Riddersholm. (Foto: René Schütze)
AaB'erne sendte en stikpille til Glen Riddersholm. (Foto: René Schütze)

AALBORG (Ekstra Bladet): Midt i double-rusen kunne AaB-spillerne ikke dæmpe deres skadefryd over, at have givet FC Midtjylland baghjul i kampen om mesterskabet.

Så da spillerne traskede i kabinen for at synge sejrssangen, så var de sidste strofer i den sang knap nok slut, før FC Midtjylland røg på jukeboxen.

Se også: FCM-kaptajn: - Jeg er rasende!

- Riddersholm, du vinder aldrig guld, gjaldede ud i katakomberne under Nordjyske Arena, og dermed fortsatte AaB-spillerne i samme skure, som da Danmarks Radio i sidste weekend sendte direkte fra en rasteplads ved Nørre Aaby, da guldvinderne var på vej retur til Aalborg fra Slagelse.

Ekstra Bladet ville gerne have haft nogle af AaB-spillerne til at uddybe, hvorfor det i triumfens stund lige præcis er så vigtigt, at det er FC Midtjylland, der er blevet sat til vægs.

Men hverken Kenneth Emil Petersen, Kasper Risgård eller Anders Due ønskede at kommentere det.

Se også: Daniel: - Godt sølvet gik til FCK

Forholdet mellem FC Midtjylland og AaB har dog været anstrengt meget længe. Nordjyderne har været yderst fortørnede over ulvenes aggressive fremfærd inden for især talentarbejdet, hvor brødrene Jakob og Viktor Ahlmann blev lokket mod syd for en kort bemærkning.

Derudover er FC Midtjyllands smarte stil og konstante trang til selvpromovering noget, som ikke falder i godt jord i AaB-kredse.

Se også: FCM-træner: Barsk og grufuld historie

Men næst efter egen lykke er andres ulykke jo heller ikke at foragte ...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen