FCM snupper Arsenal-komet

FC Midtjylland tæt på lejeaftale med den næste 'Petter Andersson'

Kristoffer Olsson er lige nu samlet med sine jævnaldrende svenske talent-venner på U21-landsholdet (Foto: PA)
Kristoffer Olsson er lige nu samlet med sine jævnaldrende svenske talent-venner på U21-landsholdet (Foto: PA)

Superligaens tophold, FC Midtjylland, lander her kort før transfer-deadline et yderst lovende navn fra selveste Arsenal.

Svenske Kristoffer Olsson ventes inden for kort tid at blive præsenteret på en aftale, der løber frem til næste sommer.

Kristoffer Olsson er lige nu med det svenske U21-landshold, men lige så snart de forestående landskampe er overstået, så vil han tiltræde i FC Midtjylland, hvor han det kommende år skal bevise, at hans potentiale er værd at satse på.

Olsson er måske bedst kendt for at rette kritik mod Nicklas Bendtner i starten af året: 'Han er ikke den, der arbejder hårdest,' sagde Kristoffer Olsson til Aftonbladet i marts.

FC Midtjylland har længe haft Arsenal-talentet i kikkerten, men håbet om at lande den lovende kant syntes at strande i sidste uge, da Club Brugge meldte sig på banen.

Den handel strandede imidlertid, og det betød, at muligheden for at hente Kristoffer Olsson pludselig bød sig igen her på deadline-dag.

Kristoffer Olsson bliver som type beskrevet som en ny 'Petter Andersson' grundet sit uimodståelige drev med bolden og blik for medspillerne. Men Olsson befinder sig bedst på kanten, og på den facon er han mere en fremtidig afløser for enten Sylvester Igboun eller Rilwan Hassan.

FC Midtjylland har angiveligt aftalt sig frem til en frikøbsklausul på cirka fem mio. kr., som gør det realistisk at hente U21-landsholdsspilleren, hvis Kristoffer Olsson viser sig præcis så talentfuld som håbet.

Følg Ekstra Bladets livedækning af transfervinduet her

0 kommentarer
Vis kommentarer