TV: Hvem kan stoppe denne mand? Igboun bomber videre

FC Vestsjælland måtte til sidst se sig besejret af Superligatopholdet FC Midtjylland i Herning. Sylvester Igboun viste sig igen frem som matchvinder

Sylveter Igboun viste igen klassen for FCM, der slog FC Vestsjælland 1-0. (Foto: Thomas Borberg)
Sylveter Igboun viste igen klassen for FCM, der slog FC Vestsjælland 1-0. (Foto: Thomas Borberg)

HERNING (Ekstra Bladet): Sylvester Igboun kan blive guld værd for FC Midtjylland, der vandt en sen, men helt fortjent 1-0 sejr over FC Vestsjælland i søndagens tidlige kamp.

Men ulvene skulle for anden hjemmekamp i træk vente meget længe på afgørelsen. Sidst afgjorde Igboun tingene i dommerens tillægstid, da han scorede på straffe mod OB og fik sit hattrick.

Et mål var nok denne gang. Der resterede bare ti minutter, da Jakob Poulsens indlæg fandt Sylvester Igboun midt for mål og hans hovedstød var nok til 1-0 sejren.

FC Vestsjælland var ikke kun kommet til den jyske hede for at forsvare. Det godt organiserede Slagelse-hold forsømte ikke nogen muligheder for at sætte de tre forreste i scene.

Se også: FCM-ejer stoppede køb

Og så er FC Vestsjælland notorisk et af Superligaens stærkeste mandskaber på dødbolde. Og det var ved at give gæsterne en tidlig føring, da FCM-keeper Jacob Haugaard slog helt forbi bolden på et Anders Due-hjørne. Men til FCM’s held så dumpede bolden mod den fjerneste stolpe.

Trak tiden
Men FC Vestsjælland skal ikke beskyldes for at være kommet til hovedlandet for at underholde. Allerede efter 20 minutter begyndte keeper Thomas Mikkelsen at tage så lang tid på at afvikle sine målspark, at holdkammeraternes puls nåede ned på hvile-stadiet.

Det var bestemt ikke for tidligt, da dommer Kenn Hansen uddelte advarsel for det efter 70 minutter.

FC Midtjylland forsømte til gengæld også i lange perioder, at presse gæsterne op i det røde felt. Nærmest konsekvent blev opspillet sendt ud over flankerne og så blev der sigtet mod just klarmeldte Morten ’Duncan’ Rasmussen, der slet ikke kunne komme til sin ret i luften over for Bozga og Kure.

Se også: Milliardær: Uetisk at flytte FCM-spillere til England

Faktisk blev FC Midtjylland kun seriøst farlige, når en anden comeback-dreng, Petter Andersson, satte fart på kombinationerne centralt og viste, at der i den del af spillet var kæmpeforskel i topholdets  favør.

Sublim redning
Men heller ikke Andersson kunne bryde dødvandet, da han midt i første halvleg lukrerede på en fejl af Jean-Claude Bozga og kom solo igennem. Hans afslutning blev dog fænomenalt reddet af Thomas Mikkelsen samtidig med at Oliver Lund savede svenskeren ned splitsekundet efter.

Det var en afgørelse på millimeter, men Kenn Hansen vurderede efter alt at dømme rigtigt, da han gav hjørnespark og ikke straffespark.

Se også: FCM vil købe ind

FC Vestsjælland skruede ned for de offensive aktioner efter pausen, hvor gameplanen i stadigt stigende omfang gik på at trække tempoet ud af spillet og lokke FC Midtjylland til at føre sine angreb ud over kanterne til de forudsigelige indlæg.

Det så ud til at lykkes, men Sylvester Igbouns målnæse endte atter med at blive udslagsgivende på MCH Arena.

Sylvester Igboun er i færd med en fantastisk sæson, og søndag blev FCM-stjernen igen matchvinder. Se angriberen afgøre kampen mod FC Vestsjællland her:

0 kommentarer
Vis kommentarer