Awer and out - FCM-profil bader i tilbud

Udeladelse af HSV-kamp presser Awer Mabil til at træffe et svært valg og indvarsler et forår uden kampe, såfremt han vælger at blive i FC Midtjylland

En grimasse der kan passe for Awer Mabil, der har afvist alle tilbud denne vinter. Foto: Ernst van Norde
En grimasse der kan passe for Awer Mabil, der har afvist alle tilbud denne vinter. Foto: Ernst van Norde
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC Midtjylland

Awer Mabil er færdig i FC Midtjylland.

Den australske kantspiller var helt udeladt af FC Midtjyllands 23 mand store trup, der fredag storsejrede 5-1 ude over Hamburger SV.

Trækket er en slet skjult besked til Awer Mabil om, at han bør rykke videre nu.

Awer Mabil får ikke forlænget den aftale, der udløber til sommer, og umiddelbart lægger det op til et forår uden spilletid, med mindre et sandt skadeshelvede rammer ulvenen.

I kulissen venter aftalen med Djurgårdens Edward Chilufya på offentliggørelse, så konkurrencen bliver endnu større.

Australieren er vendt tilbage til Ikast efter vinterpausen med en mærkbar mangel på indsats i træningen. Hovedet virker til at være et andet sted, som en kilde beskriver det.

Awer Mabil er blevet presset af konkurrencen i FC Midtjylland. Foto: Ernst van Norde
Awer Mabil er blevet presset af konkurrencen i FC Midtjylland. Foto: Ernst van Norde

Manglen på fokus kan skyldes, at Awer Mabil bader i tilbud.

Den 26-årige hurtigløber har både muligheder for at rykke tættere på hjemlandet Australien, hvor han i Asien har et rigtig godt navn.

Samtidig har klubber i Holland og klubber i den næstbedste engelske række, Championship, meldt sig på banen.

Intet af det har dog fanget Awer Mabils interesse, som har afvist alle muligheder. Samtidig er han begyndt at involvere en stribe forskellige agenter, som også er med til at komplicere beslutningerne.

Lige nu går kursen entydigt mod, at han skifter væk fra Danmark til sommer, da ingen danske klubber har australierens interesse.

Awer Mabil kommer kun i kamp for FCM dette forår, hvis der opstår ekstraordinære situationer. Foto: Lars Poulsen
Awer Mabil kommer kun i kamp for FCM dette forår, hvis der opstår ekstraordinære situationer. Foto: Lars Poulsen

Det betyder, at FC Midtjylland ser ud til at holde Awer Mabil kontraktperioden ud.

Samme scenario tegner sig for et andet strandet talent, Bozhidar Kraev, der ikke fik det forventede ud af udlejningen til Famalicão sidste forår.

Siden tilbagekomsten til FC Midtjylland har bulgareren ikke fået spilletid, og han har slet ikke udsigt til, at det ændrer sig nu.

Interessen for Kraev er stort set nul, og han sidder fast i FC Midtjylland frem til udløb til sommer.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+