Banggards afløser hylder FCM's akademi

19-årige Kristian Dirks Riis står allerede klar til at tage over i FC Midtjyllands forsvar, efter klubben i vinterens transfervindue solgte Patrick Banggaard til SV Darmstadt 98 i den tyske Bundesliga

FC Midtjylland-spilleren Kristian Dirks Riis lader til at blive afsløren for Patrick Banggard i træner Jess Thorups forsvarskæde. Ekstra Bladet fik en snak med den 19-årige midtstopper om, hvorfor klubben er så gode til at udvikle forsvarspillere. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/POLFOTO
FC Midtjylland-spilleren Kristian Dirks Riis lader til at blive afsløren for Patrick Banggard i træner Jess Thorups forsvarskæde. Ekstra Bladet fik en snak med den 19-årige midtstopper om, hvorfor klubben er så gode til at udvikle forsvarspillere. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/POLFOTO

DUBAI (Ekstra Bladet): Da Patrick Banggard vinkede farvel til de jyske ulve fra FC Midtjylland og sagde goddag til et ophold i SV Darmstadt 98 i den tyske Bundesliga efterlod han et tomrum i klubbens midterforsvar.

FCM-træner Jess Thorup måtte se en fast mand på en essentiel plads forlade sit mandskab i vinterpausen. Og det er ikke altid lige let pludselig at skulle finde en brugbar erstatning med samme potentiale.

Et scenarie, der sagtens kunne have vakt bekymring hos den 46-årige træner. I stedet ser det dog ud til, at indslusningen af 19-årige Kristian Dirks Riis i løbet af efterårssæsonen nu kommer til at bære frugt.

Riis har nemlig allerede vikarieret et par gange for Kian Hansen i FCM-defensiven i løbet af efteråret i både Superligaen og Europa League. Så det er ikke en helt uprøvet eller uerfaren ung gut, der i fremtiden formentlig kommer til at prøve kræfter med Superliga-kampe uge efter uge.

- Riis har allerede fået masser af erfaring efter sine præstationer i Superligaen og i de europæiske kampe. Desuden er vi en klub, som godt tør satse på vores egne unge talenter. Vi har jo været rigtig gode til at udvikle vores egne stoppere i klubben. Tag f.eks. Simon Kjær, Winston Reid og Erik Sviatchenko, siger Jess Thorup til Ekstra Bladet.

FC Midtjylland mod AIK.
FC Midtjylland mod AIK.

FC Midtjylland mod AIK.
FC Midtjylland mod AIK.

Faldet godt til rette på holdet
I onsdagens træningskamp mellem FC Midtjylland og svenske AIK ved træningsturneringen i Dubai havde Thorup netop valgt at tildele den unge dansker en startplads i sit midterforsvar ved siden af anfører Kian Hansen.

Og i kampens ordinære spilletid virkede det da også til, at han uden de store problemer fandt sig til rette på holdet.

FCM vandt desuden kampen efter straffespark, hvor Kristian Dirks Riis bl.a. var med til at sikre sejren.

- Jeg var glad for spille ved siden af Kian i dag, sagde Riis til Ekstra Bladet efter kampen.

- Jeg tager det da som et godt signal og håber, at jeg bliver førstevalg den 19. februar mod Viborg, siger han.

Fokus på det 'hele menneske'
Riis fortæller at holdkammeraten Kian Hansen har været utrolig god til at hjælpe og vejlede ham både på og uden for banen i FC Midtjylland.

- Hvis han (Kian Hansen, red.) f.eks. opdager, at der er noget jeg skal forbedre på indlæg eller ved min placeringsevne, så tager han altid fat i mig. Men klubbens akademi har også haft en kæmpe betydning for min vej hele vejen op til førsteholdet, fortæller Riis, der selv kom til klubben fra Sønderjyske som 15-årig og derfor både har spillet på FCM's U17 og U19, inden han for alvor blev indlemmet i førsteholdstruppen i sommer.

- Klubben har meget fokus på det 'hele menneske'. Det er nemlig ikke kun fodboldspillet, der skal fungere. Vi skal også have styr på livet uden for klubben, da det sagtens kan gå ind og forstyrre mentalt, når man spiller, siger Riis, der har haft stor gavn af FCM's fokus på privatlivet.

- De går op i ens skolegang og venner. De sørger for en ordentlig plejefamilie, hvis du kommer fra udlandet. Så der er gode muligheder for at få en plejefamilie i Ikast.

- FC Midtjylland har været rigtig gode til at tage hånd om folk. De ser både på ens personlighed og potentiale, når de henter en spiller til klubben, siger han.

Den unge midterforsvarer er glad for den varme velkomst, som han har modtaget på førsteholdet. Og han ved, at det er nu, han skal gribe chancen for at bide sig fast i træner Jes Thorups startopstilling. Chancer som denne hænger nemlig ikke ligefrem på træerne.

FC Midtjylland er p.t. i Dubai for at deltage ved træningsturneringen Dubai International Cup med bl.a. Brøndby IF og FC København.

Klubben spiller deres første Superliga-kamp i foråret den 19. februar mod Viborg FF.

FC Midtjylland mod AIK.
FC Midtjylland mod AIK.
 

Foto: FC Midtjylland mod AIK.
Foto: FC Midtjylland mod AIK.

FC Midtjylland mod AIK.
FC Midtjylland mod AIK.

Læs mere fra træningsturneringen i Dubai her:

Se også: FCM-nedtur i Dubai: Skadet Van der Vaart misser sæsonstart

Se også: Ingen kopi: Delaneys arvtager vil sætte sit eget præg på FCK

Se også: Det kribler i Kahlenberg: Jeg er klar til april

Se også: FCM: Vi er blevet markant stærkere

Se også: 'FCK er ikke bare en klub, man tager væk fra'

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere