Blandt verdens største talenter: Nu får han ny Superliga-kontrakt

17-årige Mikkel Duelund har skrevet under på en ny tre-årig kontrakt med FC Midtjylland

Mikkel Duelund har forlænget sin kontrakt med FC Midtjylland. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Mikkel Duelund har forlænget sin kontrakt med FC Midtjylland. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Sidste år fik U/18-landsholdsspilleren Mikkel Duelund sig lidt af en overraskelse, da han trådte ind på Glen Riddersholms kontor i FC Midtjylland. Her kunne træneren for det aktuelle førerhold i Superligaen fortælle, at den 17-årige midtbanespiller var kommet i fint selskab.

Duelunds navn var således at finde på anerkendte The Guardians liste over 40 af de største talenter i verden med fødselsdato i 1997. Et skulderklap af den slags, som giver genlyd.

Se også: Ødegaard baner vejen for dansk stortalent

- Jeg havde aldrig rigtig prøvet at få en anerkendelse, der var så stor, så det var en kanon fed oplevelse. Det er klart, at der kommer nogen flere forventninger til en, men det føler jeg, at jeg har tacklet fint, siger Duelund.

Noget kunne tyde på, at den unge jyde har ret i den formodning. Ekstra Bladet erfarer, at det store talent er blevet tilbudt en ny treårig kontrakt af FC Midtjylland, der ikke skulle bruge lang tid på at overtale Duelund til at skrive under.

- Jeg har det rigtig godt i klubben og har været her i et stykke tid nu. Derfor var det et oplagt valg for mig. Jeg er stadig ung, og der er mulighed for spilletid på højeste niveau, siger Duelund.

Se også: FCK undrer sig over FCM-boss: Du forsimpler tingene

Midtbanespilleren, der fik sin seniordebut for FC Midtjylland i en pokalkamp i efteråret, er netop vendt hjem fra Portugal, hvor han har deltaget i turneringen Atlantic Cup med sin klub.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere