Dansk træner var nøglen: Superligaens dyreste sagde nej til storklub

Alexander Sørloth ville hellere spille under Jess Thorup end til Galatasaray

Den tidligere FCM-træner, Jess Thorup har hentet sin gamle måltyv, Alexander Sørloth med nr. 19 for at skyde Gent i slutspillet (Foto: Claus Bonnerup)
Den tidligere FCM-træner, Jess Thorup har hentet sin gamle måltyv, Alexander Sørloth med nr. 19 for at skyde Gent i slutspillet (Foto: Claus Bonnerup)

Der var en meget god grund til, at Superligaens dyreste spiller Alexander Sørloth i jagten på at komme væk fra udskiftningsbænken i Crystal Palace sagde nej til blandt andet Tyrkiets største klub, de 20-dobbelte mestre Galatasaray.

Efter det forsømte efterår i Premier League ville nordmanden nemlig til Belgien for at blive genforenet i KAA Gent med sin tidligere træner i FCM, Jess Thorup.

Genforeningen i den spanske ferieby Oliva blev i øvrigt ganske hed, da Alexander Sørloth kun 48 timer efter ankomsten scorede to gange, da Gent slog 2. Bundesligamandskabet Holstein Kiel med 6-1 i en træningskamp.

- Kæmpedejligt. Det var godt at komme i gang med målene igen, lød det fra Alexander Sørloth, da han efter kampen talte med den norske avis, VG.

Selv om Alexander Sørloth ikke selv vil sætte navn på klubberne, som han har sagt nej til, er VG sikker på, at Galatasaray og Championship-mandskabet Middlesbrough var blandt de forsmåede.

Sidstnævnte skal som bekendt have en ny angriber efter at have sendt VM-spilleren Martin Braithwaite til spanske Leganés.

- Jeg valgte Gent på grund på Jess Thorup. Han fik det bedste ud af mig i FCM. Når man skal ud i seks måneder, er det dejligt, at træneren ved, hvad jeg står for, fortæller Alexander Sørloth, som efter 15 mål i efteråret 2017 blev solgt til Crystal Palace for ikke under 100 millioner kroner.

Det har gjort ham til Superligaens dyreste, men Crystal Palace har siden kæmpekøbet i den sidste time af transfervinduet fået meget lidt ud af den lange nordmand.

Alexandr Sørloth skød sig til  kæmpekontrakt i Crystal Palace (Foto: Anita Graversen)
Alexandr Sørloth skød sig til kæmpekontrakt i Crystal Palace (Foto: Anita Graversen)
 

Nu håber Gent og Jess Thorup med den tidligere Viborg- og Horsens-træner Johnny Mølby som assistent, til gengæld på, at Alexander Sørloth vil blomstre op i Belgien og score de mål, som gør, at Gent i det nye år kan overhale St. Truiden i Jupiler League og slutte på den 6. plads, som vil give adgang til slutspillet.

Allerede næste weekend vil det blive alvor for Alexander Sørloth og Co., når Gent næste søndag tager mod Anderlecht, hvor Frank Arnesen er tiltrådt som teknisk direktør.

Den store klub fra Bruxelles kan heller ikke føle sig sikker på at komme blandt de seks, men er trods alt med en øjeblikkelig femteplads inde i varmen.

Se også: Træt af splinter: FCM's monstersalg lufter farvel

Alexander Sørloth skulle bruge et halvt år i Superligaen til at sætte en markant transferrekord. Foto: Claus Bonnerup Transfer - 31. jan. 2018 - kl. 21:06 Sørloths megatransfer på plads - og prisen er vild!

Jess Thorup blev onsdag  præsenteret som ny træner i Gent. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Medier tog grueligt fejl: Sådan scorede Thorup drømmejobbet

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen