De blev vraget i FCM-trænerjagt: Blev slet ikke spurgt

FC Midtjylland droppede sin normale strategi, da Kenneth Andersen blev forfremmet til Superliga-træner 

Brian Priske har på fire år vundet tre danske mesterskaber fra trænerbænken. Foto: Lars Poulsen
Brian Priske har på fire år vundet tre danske mesterskaber fra trænerbænken. Foto: Lars Poulsen

HERNING (Ekstra Bladet): FC Midtjylland gik en lang bue uden om de to kandidater, der var de oplagte afløsere for Jess Thorup.

Mestrene valgte nemlig at se helt bort fra både Kristian Bach Bak og Brian Priske, da klubben skulle finde sin nye cheftræner.

Begge trænere har vundet mesterskaber fra sidelinjen - Brian Priske endda tre gange. Begge er i gang med at få pro-trænerlicens, og dermed kunne de uden licens-komplikationer træde ind som cheftræner i Superligaen.

Thorups assistenter blev slet ikke spurgt.

Det er ellers den model, som klubben har lænet sig op ad tidligere.

Da Erik Rasmussen i sin tid sagde farvel, blev Thomas Thomasberg forfremmet. Og da Allan Kuhn forsvandt nogle år efter, så skabte det en åbning for Glen Riddersholm.

Men det er slut med at følge den kurs i FC Midtjylland.

Som afsløret i Ekstra Bladet i går træder Kenneth Andersen op på øverste niveau, efter han gennem ti år har været en kæmpesucces som klubbens U19-træner.

Fem mesterskaber, succes i UEFA’s Youth League og direkte involveret i at udvikle spillere, som er blevet solgt for 300 mio. kr., som klubbens sportschef Svend Graversen opgjorde det til ved præsentationen onsdag eftermiddag.

Klubben har - lidt pompøst udtrykt – udpeget sin Zinedine Zidane eller Pep Guardiola… eller Jürgen Klopp, som direktør Claus Steinlein nævner.

Lidt mere jordnært er trækket inspireret af udviklingen i Tyskland, hvor Julian Nagelsmann har taget Bundesligaen med storm i Hoffenheim, og Domenico Tedesco var en åbenbaring sidste sæson, da han blev forfremmet i Schalke 04.

- Kigger jeg på Tyskland, så er der rigtig mange U19-trænere, der har taget rejsen, hvor Jürgen Klopp måske er den største. Der er også Thomas Tuchel i Paris Saint Germain.

- Der er i dag langt flere lighedspunkter mellem at være U19-træner og Superliga-træner, end der var for bare fem år siden. Afstanden er ikke så lang, som den har været, og det synes jeg faktisk, vi allerede kan mærke på det pressemøde i dag, sagde Claus Steinlein, der hurtigt indkredsede Kenneth Andersen, da en afløser for Jess Thorup skulle findes.

- Det er kun døde fisk, der flyder med strømmen. Vi er ikke bange for at tænke nyt og anderledes her i klubben, smiler han og bekræfter, at Kenneth Andersen fra starten var klubbens førstevalg til at afløse Jess Thorup.

Jess Thorup havde en mindeværdig dag i Belgien. Foto: Jan Sommer Superligaen - 10. okt. 2018 - kl. 17:18 Præsenteret midt i politi-kaos: - Denne dag vil blive husket

Jess Thorup er netop blevet præsenteret som ny træner i belgiske Gent. Foto: Jan Sommer Superligaen - 10. okt. 2018 - kl. 16:08 FCM sælger officielt Thorup - afløseren er på plads

Jess Thorup ser ud til at få en kaotisk start som Gent-træner. Foto: Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 10. okt. 2018 - kl. 14:46 Skandale under opsejling: Politiet afbrød Thorup-forhandling

56 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere