Europas mest scorende forsvarsspiller: Men her er farmands smukkeste mål

Europas mest scorende forsvarsspiller hedder Marc Dal Hende

Marc Dal Hendes smukkeste mål er datteren, som så dagens lys midt i februar (Privatfoto)
Marc Dal Hendes smukkeste mål er datteren, som så dagens lys midt i februar (Privatfoto)

Europas mest scorende forsvarsspiller hedder Marc Dal Hende.

I sidste sæson blev det til imponerende 14 mål heraf 11 i Superligaen, og den 27-årige angrebsglade forsvars- og kantspiller bidrog stort til FCM's flotte guldmedaljer.

Det bedste 'mål' blev dog scoret udenfor banen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

- Hun er klart det smukkeste mål. Et, som jeg altid vil huske, siger Marc Dal Hende til Ekstra Bladet.

FCM-spillerne var knap færdige med at juble over en 3-1 sejr over FCK, bl.a. på endnu et Marc Dal Hende-mål, da fru Sacha bad ham om at skynde sig hjem til Aarhus.

Hun var gået halvanden uge over tiden, og hun var for en sjælden gangs skyld blevet i sofaen for at se den spændende kamp.

Marc Dal Hende var en nøglespiller i sidste sæsons mesterskab. Foto: Ritzau
Marc Dal Hende var en nøglespiller i sidste sæsons mesterskab. Foto: Ritzau

- Da jeg tog af sted til FCK-kampen, var det begyndt at rumle og trække op til noget stort, og nogle af de andres koner og kærester sad under kampen 'vagt' ved mobilen, fortæller Marc Dal Hende om døgnet eller rettere ugen midt i februar, som på alle måder blev uforglemmelig.

- Der findes intet større end at blive far.

- Mange har sagt det samme før mig, og jeg giver alle ret, siger Marc Dal Hende, som fejrede den nyvundne status som far ved seks dage senere at score to mål, da FCM trods en mand i undertal i den sidste halve time hev en smal 2-1 sejr i land i Hobro.

Det var netop efter den kamp og to kasser, at FCM's træner Jess Thorup udtrykte undren over, at Marc Dal Hende overhovedet ikke var inde i billedet til hverken VM-holdet eller ligalandsholdet.

Selv om hverken landstræner Åge Hareide eller hans højre hånd Jon Dahl Tomasson har set Marc Dal Hendes vej, lever FCM-spillerens drøm om en dag at spille for Danmark videre.

En godt sted at vise sig frem er Champions League, hvor FCM onsdag aften i Herning kan komme videre i kvalifikationen med en 1-0 sejr over Astana fra Kasakhstan.

Midtjyderne tabte i sidste uge den første kamp med 2-1, så Astana må ikke score et mål på MCH Arena, fordi det vil sende hjemmeholdet på overarbejde. Det vil så kræve en to måls sejr for at komme videre til næste runde i kvalifikationen, hvor modstanderen hedder Dynamo Zagreb.

- Vi har en god mulighed for at komme videre. Det vil helt sikkert blive en meget taktisk kamp, mener Marc Dal Hande, som efter en større rundtur i dansk fodbold er endt i FCM.

Foto: Ritzau
Foto: Ritzau

Spilleren med rødder i Dragør spillede ungdomsfodbold i KB med Thomas Delaney, men for hans vedkommende blev det ikke til et spring til FCK.

Han havnede til gengæld i Viborg, og derefter i AB, Vestsjælland og SønderjyskE, inden han blev proppet ind i bilen, da FCM for halvanden år siden på en af de sidste dage i transfervinduet hentede et bundt på tre spillere i hos SønderjyskE i Haderslev.

Marc Dal Hende er i dag som eneste fortsat tilbage, fordi Simon Kroon og Janus Drachmann i sommerpausen er solgt videre til henholdsvis Östersund og OB.

- Jeg har fortsat 2 1/2 år tilbage i FCM, og selv om jeg har det fantastisk med at spille for mestrene, kunne jeg godt tænke mig udlandet, siger Marc Dal Hende.

- Nu har jeg taget den store rundtur i Danmark, og når jeg en dag skal videre, må det blive til en udenlandsk klub.

- Der findes herhjemme for mig intet alternativt til FCM, mener Marc Dal Hende.

 

Marc Dal Hende spillede fuld tid i 0-0-kampen mod AGF, hvor Jakob Poulsen brændte straffe i de døende minutter. Foto: Ritzau.
Marc Dal Hende spillede fuld tid i 0-0-kampen mod AGF, hvor Jakob Poulsen brændte straffe i de døende minutter. Foto: Ritzau.

FC Midtjylland er atter et varmt bud på mesterskabet. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Analyse: Mystikken hænger tungt over mestrene

Foto: Bo Amstrup/Scanpix FC Midtjylland - 21. maj. 2018 - kl. 19:52 Vanvittig slutspurt: FCM vinder GULD foran Brøndby

Marc Dal Hende med det synlige bevis på mesterskabet. Resten kan han formentlig mærke i hovedet tirsdag formiddag... Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Superligaen - 21. maj. 2018 - kl. 22:22 Manden med guldskægget: Jeg kommer ikke til træning!

1 af 2 Europas mest scorende forsvarsspilelr er Mrc Dal hende, som i sidste sæson scorede 14 gange (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
2 af 2 Marc Dal Hendes smukkeste mål er datteren, som så dagens lys midt i februar (Privatfoto)
5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere