FC Midtjylland giver lang kontrakt til assistenttræner

FC Midtjylland og Kristian Bach Bak er blevet enige om at forlænge samarbejdet i fem år

Kristian Bach Bak fortsætter i trænersædet i Herning. Foto: Lars Poulsen/Polfoto.
Kristian Bach Bak fortsætter i trænersædet i Herning. Foto: Lars Poulsen/Polfoto.

- Vi vil gerne hinanden.

Sådan lyder Kristian Bach Baks forklaring på, hvorfor han og FC Midtjylland har skrevet under på en kontraktforlængelse, som er gældende frem til sommeren 2024.

Superliga-klubben har annonceret på sin hjemmeside, at Kristian Bach Bak også fremover skal fortsætte med at være cheftrænerens nærmeste allierede på sidelinjen, og han er rigtig glad for at være hos de forsvarende danske mestre.

- Jeg har det fantastisk i klubben, og jeg er fuldstændig afklaret omkring min rolle. Samarbejdet fungerer perfekt, og det ændrede sig overhovedet ikke, da Kenneth Andersen afløste Jess Thorup som cheftræner. Jeg er meget glad for min nye aftale, og jeg er meget ydmyg over for mit virke i FC Midtjylland. Det er virkelig et fedt sted, fortæller Kristian Bach Bak.

- De ting, jeg byder ind med, passer godt til klubben og klubbens værdier, og så har jeg en lang historie med klubben. Mine værdier, menneskelige egenskaber og passion spiller en rolle i min ansættelse her, ingen tvivl om det, men fagligt udvikler jeg mig også hele tiden i et innovativt miljø.

I sin aktive karriere spillede Kristian Bach Bak 169 kampe for FC Midtjylland, hvor han siden juli 2016 har været assistenttræner.

Se også: Kom gratis til Superliga: Kun en betingelse
Se også: Har spillet 317 kampe: Superliga-profil siger stop
Intl. fodbold - 28. mar. 2019 - kl. 09:26 Her brænder han straffespark med vilje

3 kommentarer
Vis kommentarer