FC Midtjylland klar til kæmpe-salg

FCM har sat et prisskilt - formentlig i niveauet 75 millioner kroner - på Paul Onuachu, der snart er fortid på Heden

Er det en realistisk pris? Mads Glenn Wehlast giver sit besyv her. Producer: Martin Lorentsen

FC Midtjylland har sat et enormt prisskilt på angriberen Paul Onuachu. Får pokalvinderne den pris, som formentlig er i niveauet 75 millioner kroner, bliver han straks skudt af.

Det bekræftede sportsdirektør Svend Graversen, efter FC Midtjylland havde tabt 1-4 mod Brøndby i en kamp, hvor Paul Onuachu ikke var i truppen, lige som syv andre fra pokaltriumfen var blevet hjemme på Heden.

- Vi skal tænke på, at Paul skal spille Africa Cup of Nations i tre uger. Det kan få betydning for hans pris i forhold til, hvordan han leverer i den turnering.

 - Men vi har besluttet, vi sælger ham, før turneringen går i gang, hvis vi får, hvad vi forlanger for ham. Det er jo lidt af et lotterispil. For Pauls værdi kan stige, hvis han gør det godt til turneringen, siger Svend Graversen.

Sommeren skal bruges til at luge ud i FCM-truppen, hvor Marc Dal Hende også ventes at blive solgt. Brøndby er blandt bejlerne, men venstrekanten sigter sandsynligvis mod udlandet.

Hvis Marc Dal Hende bliver solgt, er der plads til Rafal Kurzawa, hvis fremtid på Heden afhænger af, om Marc Dal Hende forsvinder fra klubben efter to en halv sæson i FC Midtjylland.

Evander skal blive
Til gengæld er det ikke planen, at brasilianske Evander skal nogen steder.

- Evander er en ung spiller, der stadig svinger meget i niveau. Han vil have godt af at spille én, måske to sæsoner mere i FC Midtjylland, mener Svend Graversen.

Sportsdirektøren ser gerne, at Evander i fremtiden får en central rolle på midtbanen på FCM-mandskabet.

- Men jeg synes, at det skal være med en midtbane med mere end to centrale spillere.

Netop Evander var den eneste, der havde fået genvalg fra startformationen i fredagens pokalfinale. Otte af de øvrige var blevet hjemme på Heden, mens Tim Sparv og Mads Døhr Thychosen sad på bænken hele kampen.

- Det her var det stærkeste hold, vi kunne stille på dagen. Vi havde en karantæne (Kian Hansen red.), og så havde vi spillere med småskader og enkelte med lidt større skader, siger cheftræner Kenneth Andersen.

 

Se også: Mål-show i Brøndby: Total afklapsning

Se også: Zorniger tilbage i Brøndby

Se også: Helt grotesk: Så få FCM-fans kommer til Brøndby

Se også: Respektløst, FCM!

75 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere