FC Midtjylland sender to talenter til Skive

To spillere er sendt på lejeaftaler til Skive IK

FCM's fodbolddirektør Claus Steinlein. Foto: Ernst van Norde
FCM's fodbolddirektør Claus Steinlein. Foto: Ernst van Norde

Den danske klub FC Midtjylland plejer at have en aktiv sidste dag i transfervinduet, og denne tirsdag er ikke anderledes.

Klubben har tirsdag solgt Patrick Banggaard til tyske Darmstadt, og Kristoffer Olsson til svenske AIK.

Og klubben sender også spillere ud på lejeaftaler.

Således skriver FC Midtjylland på sin hjemmeside, at samarbejdsklubben Skive IK har lejet venstre back Anders Hagelskjær og angriber Jakup Thomsen i FC Midtjylland.

- Skive er et godt sted for deres udvikling. Det er en klub med et godt træningsmiljø, hvor de kan tage næste step i deres karrierer. De har gjort det godt i FC Midtjylland, men for at fortsætte deres udvikling skal de ud og have fast spilletid på seniorniveau, og nu får de mulighed for at vise sig frem i Skive, og det ser vi som et godt match, siger sportsdirektør Claus Steinlein.

- Det er en klub, vi kender godt, og som vi tidligere har haft spillere udlejet til. Skive har gjort det rigtig godt og spiller fortjent med i toppen af 1. division. Der bliver lavet et godt stykke arbejde i klubben med cheftræner Kim Kristensen, som vi selv kender her fra FCM, og sportschef Jesper Larsen i spidsen, og vi er glade for, at vi har lavet en aftale, som forhåbentlig er givtig for alle parter, fortæller han.

Det er ikke utænkeligt, at flere FCM-talenter bliver sendt til Skive IK.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: FCM sælger svensk reserve til Stockholm

Patrick Banggaard er officielt ny Darmstadt-spiller. Foto: Darmstadt FC Midtjylland - 31. jan. 2017 - kl. 15:29 Millionhandel: FCM sender spiller til Bundesligaen

Se også: Umættelige ulve: Lurer på fjerde Sønderjyske-spiller!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere