FC Midtjylland trækker sig fra kæmpehandel

Usikkerheden omkring Jaroslaw Niezgodas helbred får ulvene til at droppe handel til mere end 20 mio.

Ingen polak på Heden. Foto: Shutterstock
Ingen polak på Heden. Foto: Shutterstock

Det bliver ikke Jaroslaw Niezgoda, der skal være fremtidens bomber for FC Midtjylland.

Ulvene har sværmet om den tidligere U21-landsholdsspiller siden sommer, men nu har midtjyderne definitivt trukket sin interesse, erfarer Ekstra Bladet fra kilder i mesterklubben.

FC Midtjylland er bekymret for den stribe af problemer, som den 23-årige har tumlet med det seneste år.

Jaroslaw Niezgoda har blot spillet én kamp for sin klub, Legia Warszawa, i efteråret. En medfødt hjertefejl har været under behandling i efteråret, og på det seneste er der stødt rygproblemer til.

Legia Warszawa har gennem hele forløbet forlangt mere end tre mio. euro - 22,5 mio. kr. - for at slippe angriberen. Dermed er det en handel, der potentielt vil være den dyreste i klubbens historie.

Selv om Niezgoda med sine 23 år og sine forcer i feltet passer perfekt til det, som FC Midtjylland søger, så er risikoen forbundet med spilleren vurderet til at være alt for høj sammenlignet med prisen.

For dyr og for skadet. Foto: Shutterstock
For dyr og for skadet. Foto: Shutterstock
 

FC Midtjylland er tilmed oprigtigt i tvivl om, hvorvidt den polske angriber overhovedet kan bestå et tilbundsgående lægetjek.

Derfor har FC Midtjylland endegyldigt streget Jaroslaw Niezgoda fra sin liste over mulige indkøb denne vinter og fokuserer på andre emner.

Dert sker samtidig med, at transferspillet omkring Paul Onuachu kører for fuldt blæs i kulissen.

Senest har Galatasaray for alvor meldt sig ind i kampen for FCM-fyrtårnet.

Tyrkerne skal dog have den helt store pung op. FC Midtjylland har lugtet, at Paul Onuachu kan blive et af de helt store angrebsmål for europæiske klubber inden deadline. Derfor har klubben meddelt interesserede klubber, at prisen er 13 mio. euro - knapt 100 mio. kr.

Skal prisen derop, så kræver det imidlertid, at det ikke kun er Galatasaray og Genk, der bejler.

Se også: Mestrene i tænkeboks: Storbud på bomber

Se også: Ståles nye guldfugl: Her er prisen

157 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere