Vinterens største transfer i Superligaen er en realitet.
Tirsdag middag er det endelig blevet bekræftet fra officiel hånd, at Rasmus Nissen skifter fra FC Midtjylland til AFC Ajax. Den 20-årige højre back har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2022 med de mangedobbelte hollandske mestre.
Rasmus Nissen tiltræder med øjeblikkelig virkning i Ajax, hvor han blandt andre bliver holdkammerat med Kasper Dolberg og Lasse Schöne, og det er ventet, at danskeren i denne sæson skal agere backup for Joel Veltman for så at overtage pladsen i næste sæson.
Ifølge Ekstra Bladet får FC Midtjylland 34 millioner kroner for Rasmus Nissen, der nåede 62 Superliga-kampe og seks mål for midtjyderne.
Den 20-årige Brande-knægt har siden sin debut imponeret uge efter uge, og han får nu chancen i udlandet, hvor han skal kæmpe med Joel Veltman om spilletid på højre back.
FC Midtjylland fortæller, at klubben har taget sig godt betalt for Rasmus Nissen Kristensen. Ifølge Ekstra Bladet er prisen 34 millioner kroner.
- Vi sælger Rasmus for et ekstraordinært stort beløb, og vi er meget tilfredse med, at vi kan sende vores egen tidligere akademi- og klubsamarbejdsspiller til en stor klub som Ajax Amsterdam. Vi beviser endnu en gang, at når du kommer til FC Midtjylland, får du de bedste muligheder for at gå hele vejen, siger sportschef Svend Graversen på klubbens hjemmeside.
- Det er fantastisk rejse, 'NK' har været på. Rasmus har alle dage været en kriger, som har FCM-DNA'et helt ind under huden. Vi er stolte over dette salg, og vi ønsker alle Rasmus det bedste, og vi tror på, at han har en stor fremtid foran sig, siger Svend Graversen.
Han nåede i alt 82 kampe i FC Midtjylland, som han fik debut for i marts 2016.
- Historien om Rasmus NK og dette salg er indbegrebet af det, vi vil og det, vi står for i FC Midtjylland. Vi har nordeuropas bedste akademi, og i dag er en festdag for hele FC Midtjyllands system, siger Svend Graversen.
Rasmus Nissen Kristensen har fået kontrakt med Ajax frem til sommeren 2022.
Allerede mandag fortalte Ajax om den forestående handel.
- Det er en stærk højre back på 185 centimeter. Vores scout i Skandinavien, John Steen Olsen, har fulgt ham i lang tid. Sidste år ønskede hans klub ikke at lade ham gå. Nu har vi slået til, sagde Marc Overmars til Het Parool.
Nissen selv er ikke overraskende glad for skiftet.
- Jeg er så glad. Det er en stor drøm, en stor klub og en stor mulighed for mig. Jeg glæder mig meget til at starte, siger Rasmus Nissen Kristensen til Ajax' hjemmeside.
I Ajax spiller Rasmus Nissen Kristensen med 'Kristensen' på ryggen, fremgår det. I Midtjylland spillede han med 'Nissen' på ryggen. Nissen kommer fra hans mor, og Kristensen er fra hans far. Og så har han altså valgt at skifte nu.
Danskeren har ikke talt med FC Midtjyllands tidligere Ajax-profil Rafael van der Vaart om klubben, men til gengæld har en dansk angriber i Ajax været med på råd.
- Jeg var hernede til Ajax-Feyenoord, og jeg talte med Kasper Dolberg efter kampen. Han er en af mine venner fra landsholdet, og jeg har spillet med ham, ligesom jeg i Danmark har spillet mod ham. Han havde kun gode ting at sige om Ajax, siger Rasmus Nissen Kristensen.
Danskeren har fået en aftale gældende frem til sommeren 2022.
Også FCMs tjekke Filip Novak har forladt dansk fodbold og er skiftet til Trabzonspor.
Der har været lidt forskellige meldinger om prisen på forsvarsspilleren, men nu har den tyrkiske klub faktisk selv meldt ud, hvor mange penge den har overført til FC Midtjylland.
Fordi klubben er børsnoteret, har den valgt at offentliggøre salgsprisen til børsen i Istanbul, ligesom børsen i Istanbul også har fået besked om, hvad Filip Novak kommer til at tjene frem til sommeren 2020.
Trabzonspor fortæller således, at der er overført 1,9 millioner euro til FC Midtjylland - det svarer til 14,1 millioner kroner. Det fremgår ikke af meddelelsen, om FC Midtjylland kan få præstationsbetingede penge på et senere tidspunkt for Novak, ligesom det heller ikke fremgår, om FC Midtjylland har klausul i form af videresalg.
Novaks løn er som sagt også blevet offentliggjort - han kommer til at tjene 860.000 euro om året. Hvis han fuldfører sin kontrakt, der altså løber ud i sommeren 2020, vil han have tjent præcis 16 millioner kroner.
Filip Novak kan både spille på venstre back og i midterforsvaret, og i Trabzonspor er den tjekkiske landsholdsspiller tiltænkt en vigtig rolle for et hold, der er på vej ind i et vigtigt forår. Klubben ligger nummer fem i rækken med 30 point for 18 kampe - tre point efter Besiktas, der ligger nummer fire og på den sidste adgangsgivende plads til Europa.
FCM afviser avis-historie: Vi er ikke tæt på stortalent-salg
Superligaen: Sådan handler Midtjylland, Silkeborg og Horsens i transfervinduetEkstra Bladets julegave: 85 minutter om Superligaen