FCM-boss i frontal-angreb: Brøndby får dommerhjælp

FC Midtjyllands bestyrelsesformand gad ikke at høre på, at SønderjyskE smed sig med vilje - i stedet rettede han skytset mod guld-duellanterne fra Brøndby

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Rasmus Ankersen var skarp efter sidste runde af Superligaen, der bød på drama i mange egne af Danmark.

- Hvor mange point færre ville Brøndby have, hvis der havde været VAR (Video Assistant Referee, red.) i Superligaen i denne sæson?

FC Midtjyllands bestyrelsesformand mener, at Brøndby får dommerhjælp, mens han afviste, at der var noget uldent ved FCM's afgørende mål mod SønderjyskE. Et mål der faldt i den absolutte slutfase og faktisk hjalp sønderjyderne til at få den mest gunstige pulje i den næste fase.

Ankersens tweet fra søndag aften efterlod ikke meget tvivl om hans holdning.

Ekstra Bladet har forsøgt at få uddybet meldingen fra Ankersen, men det er endnu ikke lykkedes. FCM-bossen, der også er sportsdirektør i Brentford, melder om travlhed denne mandag.

Brøndby har ikke ønsket at besvare Ankersens udmelding.

FCM-bossens tweet kom, da der blev rettet fokus mod Brøndbys sidste scoring mod Hobro. Her stod Jan Kliment i offside-position, før han kanonerede bolden i mål og dermed sendte guldaspiranterne på 2-1 cirka tre minutter før tid.

Se målet her:

Guldduellanterne vandt begge 2-1 på hjemmebane og ligger helt lige på 60 point. Nu venter mesterskabsspillet, hvor de har to indbyrdes opgør at se frem til.

Med den kontante besked fra Ankersen er der allerede fyret godt op under kedlerne, når det går løs i Brøndby og Herning.

Brøndby og AC Horsens kan se frem til en mindre Superliga fra sommeren 2019. Foto: Anita Graversen Fodbold - 19. mar. 2018 - kl. 08:27 Efter kaos: Nu kommer kæmpe ændring i Superligaen

Se også: Superliga-skandale: Det er sgu’ helt til grin!

Se også: Tweetet alle taler om: Her er klubbens forklaring

339 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere