FCM-boss: Vi er ikke blevet en købeklub

Claus Steinlein afviser, at FC Midtjylland har nedprioriteret talenterne, hvilket kilder overfor Ekstra Bladet fremhæver som en af årsagerne til cheftrænerens opsigelse

Se hele Claus Steinleins forsvarstale her

Claus Steinlein kan ikke genkende den udlægning af årsagen til træner Glen Riddersholms opsigelse, som Ekstra Bladet på baggrund af en række kilder tæt på den tidligere cheftræner fredag kunne løfte sløret for.

Der er ifølge sportsdirektøren ikke blevet ændret på klubbens grundlæggende DNA, således at man har bevæget sig et skridt væk fra integreringen af egne talenter på førsteholdet og i retning af at købe dyre spillere ind.

Glen Riddersholm brugte ferien i Tyrkiet til at gennemtænke fremtiden (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Derfor sprængte Glen bomben: Kunne ikke løgnen mere

- Det kan jeg slet ikke genkende. Matthew (Benham, red.) satser på talentudvikling. Han har købt klubben, fordi vi talentudvikler, siger Steinlein.

- Rasmus Ankersen, som er formand, har trænet på vores akademi, han var U19-træner, da vi vandt DM-guld for mange år siden. Jeg har været akademichef, nu er jeg sportsdirektør. Hele teamet omkring førsteholdet kommer fra akademiet. Det er vores DNA.

- Det er en naturlig ting, at vi skal finde balancen mellem at være en talentudvikler og en topklub. Det har vi jo fundet i år. Kampen ovre i Vestsjælland har vi 7-8 spillere af egen avl på banen.

Brian Priske (t.h.) har siden 2011 været assistenttræner i FC Midtjylland. (Foto: Lars Poulsen) FC Midtjylland - 26. jun. 2015 - kl. 08:46 Priske afviser: Jeg er ikke den rigtige FCM-træner

- En af de ting, man skal i FC Midtjylland, er at få de unge ind på holdet, selv om der er store ambitioner. Det er der masser af klubber i Europa, der kan, og det kan vi selvfølgelig også.

- Men de dygtige spillere, der skal hjælpe de unge spillere, skal være bedre og bedre. Siden Matthew kom ind køber vi på en højere og højere hylde, lyder det fra FCM-bossen, der dog erkender, at der har været nogle udfordringer med at fastholde linjen i de senere år på grund økonomiske problemer i årene før Matthew Benham kom til.

Glen Riddersholm har været inde og røre ved nogle hjertestrenge hos FCM-spillerne med sin helt specielle facon. Nu skal klubben ud og finde en ny cheftræner med tre uger til CL-kvalifikationen. (Foto: Claus Bonnerup) FC Midtjylland - 26. jun. 2015 - kl. 09:46 FCM-anfører blev utroligt sur på Glen

- Under finanskrisen har vi haft et lille mellemspil, hvor vi måtte sælge nogle af de unge spillere, og det har gjort, at vi lige har manglet en eller to spillere i at nå op på, at 50 procent af spillerne i førsteholdstruppen er egen avl. Det er det (50 procent), vi skal ligge på, og opefter, slår Claus Steinlein fast.

Se mere tv fra FCM-pressemødet herunder:

- Det var en bombe for os allesammen. Lars Friis er blevet midlertidig træner i FC Midtjylland

Her kan du se bestyrelsesformandens kommentar til det pludselige exit

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere